Søren nåede heldigvis frem, så han kunne være med til julefrokosten. Han havde perfekt rejsevejr i tirsdags, men teknikken drillede Air Greenland så han fik en overnatning i Nuuk og kom derfor først til Maniitsoq onsdag middag.
Signe, Per og Karl fik en plads i de dybe stole, eller på første klasse, ifølge Karl. Signe og Karl, ham til højre, er ikke gift, men de bor sammen, og de har 2 mindreårige børn. De kommer fra Diskoøen og flyttede her til Maniitsoq for ½ år siden, fordi Signe skulle starte på vores procesteknikeruddannelse. Hun har tidligere været frisør, men fik "noget med den ene skulder" om måtte derfor sadle om. Karl er nu handyman på ATI og altid god for en kvik bemærkning, også selv om det er tidligt om morgenen. Før de kom herned til Maniitsoq arbejdede han 15 år som ufaglært tømrer. Sidste år afslog han et tilbud om at blive voksenlærling, men det vender han måske tilbage til en dag, siger han.
Jeg synes, det er dejligt at vi, trods alt, ser solen i 2-3 timer på den her tid af året, men Signe savner sin hjemby Qasiennguit - tror nok det er stavet rigtigt - som ligger nord for polarcirklen, specielt her ved juletid, for deroppe kan de da se alle julelysene i vinduerne hele døgnet rundt.
Vi havde inviteret alle vore kolleger fra ATI til julefrokost i torsdags, dem der ikke var taget på juleferie, forstås.
For lige at tage en præsentationsrunde så er det fra venstre, i sort trøje, Kristian, Beathe, i stribet bluse, Margrethe, Katrine, Charlotte, Heidi og Temona, de sidste med ryggen til. Karl er gift med Charlotte. Han var tidligere pedel på ATI, men kører nu store maskiner nede i olivinminen og hun gør rent hos os. Beathe gik på pension for et par år siden, men hun har været oldfrue ovre på skolen i mange år, også før ATI flyttede ind i de tidligere GTO-bygninger. (Grønlands Tekniske Organisation). Tidligere boede hun ovre i B500, der hvor vi også boede, men hendes lejlighed brændte, mens hun var i Danmark på ferie og havde lånt sin lejlighed ud til sin søn, som røg i sengen, og hun bor nu i lejligheden under os. Margrethe er kontorleder og Katrine, som altid kan finde noget at grine ad, blev udlært som kontorassistent i foråret. Vi har iøvrigt lige fået en ny kontorelev, som ikke kunne være med til festen fordi hun skulle til Qaanaq for at holde jul med sin familie. Heidi og Temona gør også rent på skolen.
Ingen skole uden lærere, skulle man synes, men de var allerede taget på juleferie. Flere er taget til Danmark - håber de nyder julen dernede, også selv om de må døje med mildere temperaturer, en dem vi har heroppe for tiden.
Her er der da heldigvis vejr til at lufte den nye snescooter.
1 comment:
Hej, Godt Nytår, endelig har jeg været inde og læse lidt i din blog, som sædvanligt, dejlige billeder. Kender tilfældigvis Signe og Karl Berthel fra mine yngre dage i Qasigiannguit ;o) Jeg var i Dk i julen, og her til nytår. Hils alle i ATI inkl Karl den nye handymand, da jeg ikke rigtig kender Signe. Men jeg har kendt Karl siden vi var børn. Det er altså en lille verden vi lever i. Og den billede med Christian på bolden, jeg fik mega grineflip over den, den ser ud til at være godt for maven:o)
I må have det
Post a Comment