Flash backs til gode minder

Det sker tit, at jeg oplever noget, der giver flash back til begivenheder, der har været stuvet godt af vejen i hukommelsen.

F.eks. så har Christian - efter lange og dybe overvejelser - besluttet sig for at anskaffe et oliefyr til båden. Apparatet har været et tilbagevendende tema hvert år på denne tid, men i år tog han så den alvorlige beslutning at købe det. Nu må du ikke tro, at vi slet ikke har haft varme i båden tidligere - det har vi skam - men der er den hage ved det, at det kun kan producere varme, når vi sejler. Jo hurtigere vi sejler, jo mere varme i kabyssen. Der er bare det ved det, at vi ikke opholder os i kabyssen, når vi sejler. Den udnytter vi mest, når vi ligger stille, vi sidder ofte dernede og spiser, f.eks., og - ja - uden motoren kørende, ingen varme.

Vores varmeproblem minder mig om Ole og Robertha, vores gode venner fra Kigoma. Da de engang skulle køre i bil hele vejen fra det sydlige Afrika til Danmark havde de anskaffet en kaffemaskine, som var beregnet til at bruge i bilen, en opfindelse, som var helt ny den gang. Der var bare den ulempe ved det, viste det sig, at hvis bilen skulle producere strøm nok til at lave kaffe med, skulle de køre fuld fart i bilen. Idyllen ved kaffen gik lidt fløjten på den måde, sagde de senere.

Lige nu laver jeg flødeost. Det står og luner på komfuret mens jeg sidder og skriver, og minder mig om Lenes fetaosteproduktion i Hjallerup, men især om vores forsøg med at lave ost af langtidsholdbart mælk heroppe. Det gik ikke. Signe forsøger sig de her dage med pulvermælk, jeg har glemt at spørge til, hvordan det går.

Vi kan købe flotte pærer i butikkerne. Synet af dem får mine tænder til at løbe i vand ved tanken om Lailas pæretærter - måske skulle jeg gemme nogen, det kunne være hun kunne tage opskriften med, når hun og Arne kommer på besøg til sommer. Jeg må hellere tjekke med hende.

Vi fik et dejligt tykt lag sne sidste nat. Det var derfor rigtig dejligt at gå på arbejde i morges, alt var flot hvidt, og dejligt stille. Christian er altid så omsorgsfuld når vi følges ad om vinteren. Han er bekymret for, om jeg overser de glatte steder på vejen, der hvor der er is under sneen, glatte pletter efter sneskovlen og den slags. Omsorgen går på hele tiden at holde mig orienteret om, hvor der er specielt godt at gå og hvor jeg skal passe særligt på. Det er jeg rigtig glad for, for det betyder, at jeg kommer på arbejde om morgenen uden at ligne en snemand. Som Christian f.eks gjorde her til morgen. Han havde helt glemt, at børnene havde lavet en dejlig lang glidebane lige ved indkørslen til skolen (ned af bakken). Sneen sletter som bekendt alle spor, og Christian kom først i tanke om glidebanen, da han lå på den - med arme og ben ud til alle verdenshjørner.

Det var der, jeg kom i tanke om tegnefilmen hvor bambi kommer på glatis, jeg tror vi plejer at se den i fjernsynet ved juletid. Og det er der ikke længe til.