Snerydning

Jeg læste i en dansk avis for nylig, at snerydning i weekenden er noget, der hører fortiden til. Så vidt jeg husker har den service længe været mangelfuld i yderdistrikterne.

Jeg kom til at tænke på det i morges, da jeg nærmest klamrende mig til autoværnet forsøgte at stå fast ned ad bakken ovre på forlandet.

Skal man møde på arbejde kl. 8, kan man godt være sikker på, at sneplovene har ryddet vejen, hvis det har sneet forstås. Og jeg beundrer virkelig dem, der kører sneplov, de er rigtig dygtige til at skrabe sneen af, så der kun ligger et helt fast, jævnt lag tilbage. Der er ikke en ujævnhed tilbage. Og de kommer helt ud til kanten af vejen, helt ud til autoværnet. Og det er selvfølgelig fornuftigt nok, for jo mere plads er der til det næste sne, der falder.

Men det gør det altså risikabelt at være fodgænger.

Kun hvis man går helt op ad autoværnet kan det lade sig gøre at finde lidt efterladt grus eller blød sne og andre ujævnheder, som kan forhindre en eventuel rutschetur. Ellers kan man kun håbe på, at biltrafikken ikke har jævnet sporene fra gummigedens snekæder helt ud.

På grund af blæsevejr var det specielt vanskeligt at holde sig på benene i morges. Blæsevejr er nu også en misvisende betegnelse. Det var stormvejr. Ind imellem kunne jeg nærmest læne mig op ad vinden, og af og til måtte jeg simpelt hen standse op og vende siden til - her er overfladen trods alt ikke så stor – for at undgå at blive blæst omkuld. René fortalte, at han var nødt til at træde hårdt i pedalerne for at komme ned ad bakken på cykel.

Vi har faktisk haft kraftigt stormvejr i rigtig mange dage nu. Så kraftig, at det forstyrrede min nattesøvn inden jeg fandt ud af, at ørepropper kunne tage den værste klapren fra tagplader og forsatsvinduer. Mandag aften blev larmen så slem, at jeg måtte have fat i viceværten. Det lød som om der stod en på taget med en lufthammer. Ikke fordi viceværten kunne stoppe larmen på det tidspunkt, men så kunne han da i det mindste høre, at der er en tagplade, der sidder løs.

Nå, på en måde er jeg lidt heldig. Jeg skulle have været til uddannelsesmesse i Qaqortoq, men vi kunne ikke få billetter. Ærgerligt selvfølgelig, men som vejret har været, var jeg ikke kommet af sted alligevel.

Stormvejret er på en måde også skyld i, at vi skal have risengrød til aften.

Jeg læser i avisen, at skibstrafikken er forsinket – så forstår man bedre, hvorfor hylderne, især i grøntafdelingen, er ved at være tomme.

Mht. snerydning så kan man jo håbe på en mild vinter i Danmark.