Ploggere bå panen og mere sprog

Abrobos brugen af ordet "ikke", så må jeg sige, at Michaels erfaringer med brugen af "ikke" fra sygehusverdenen må være endnu mere forvirrende, end de behøver være indenfor min verden, som jo er undervisning. Jeg risikerer tog kun at fejlfordolke, Michael kan i værste fald risikere at fejlbehandle.

Og til min tidligere kollega i Norge: sortebær, eller resterne af dem, møder vi kun som mørklilla mågeklatter nu. Det er snart en måned siden, frosten gjorde dem pløde og sblattede og uegnede til blukning.

Mens jeg er ved det, så skal jeg lige sige til dortheivalo i Sisimiut, at du gav os en ny ide til, hvordan man kan tage skind af dorsk. Vi har ikke brøvet den endnu - det pliver til næste år først - vi kan nemlig ikke have flere dorsk i fryseren.

Det jeg lige vil sige er, at det er sbændende, både at få kommentarer til min egen plog og at læse andres.

Måske er du plevet lidt forvirret af at læse ovenstående. Jeg brøver pare at illustrere en anden ting, som kan give sbroglige misforståelser, nemlig at t og d, p og b, g og k i nogle situationer byttes om, når de udtales efter grønlandske udtaleregler, altså t udtales som d og omvendt, og så fremdeles.

Det tog lidt tid i starten at finde ud af, hvad eleverne mente, når de kom ind på kontoret og spurgte efter, om "bær" var der. Først tænkte jeg: "Hvorfor tror de, vi har bær på kontoret?" Efterhånden gik det op for mig, at det var Per, de spurgte efter.

I skriftlige opgaver kan misforståelsen også vise sig. F.eks. i et projekt, vi havde lige i starten jeg var heroppe, hvor nogle elever skulle beskrive den grønlandske nationaldrag, og een af dem så begynder at snakke om mønsteret på graven, hvor jeg tænkte: "hvorfor begynder hun nu at blande "grave" ind i det her? Hun har da helt misforstået opgaven". Det var sådan set bare mig, der lige skulle lære de grønlandske udtaleregler at gende.

Hvad kan der ikke komme ud af de forskellige udtalemåder? bh-værdier, pærpare bc-ere, og mange flere, som jeg har klemt nu.