Tuesday, September 30, 2008

Siden sidst




Endelig kom jeg ind på min blog!!

Først gik der tid med en del andre gøremål, og da jeg så endelig skulle i gang med at blogge igen, kunne jeg ikke logge mig på. Gorm har lige løst mit problem. Han mente, jeg skulle have mit Java opdateret, men det så det alligevel ikke ud til da han ville gøre det. Bagefter virkede siden alligevel, så det var dejligt.

Men tilbage til arbejdet.

De sidste år har vi kørt et introduktionsforløb for eleverne, hvor de har arbejdet med et bestemt tema over nogle dage. Først var det noget med sund mad og motion og sidste år var det tobak vi beskæftigede os med. I år havde vi så valgt at inddrage hele skolen, dvs. både studerende og personale, og så havde vi hyret nogle dygtige folk fra Danmark, som kunne noget med konfliktløsning, til at køre et introforløb over 4 dage. Ikke fordi vi havde nogle særlige konflikter, vi skulle have løst, men mere for at gøre os alle i stand til at løfte de opgaver, en skole nu engang skal løse. Vi fik lært eleverne at kende på en sjov måde - startede med dans i gården om morgenen - og vi fik snakket om de problemer, eleverne kan have når de skal starte på en ny skole. For mig har det været lettere at komme i gang med undervisningen i år, og det virker som om klasserne fungerer godt sammen allerede nu. Andre år har vi brugt hele efterårssemesteret til at lære hinanden at kende - "pisse territorier af" kunne jeg også kalde det.

Så langt så godt.

Men så fik Karsten job i Danmark og det var selvfølgelig dejligt for ham, men nu mangler vi en kemi- og matematiklærer. Per fik dog hurtigt ansat en ny lærer, 2 faktisk. Den ene skal starte til november - og den anden skulle være kommet i går .... Vi har altså ikke så gode erfaringer med nyansættelser. Det startede sidste år, hvor vi havde ansat en ny lærer til skolestart. Han rejste tilbage til Danmark efter 1 dag i Maniitsoq. Siden, dvs. her i foråret, ansatte Per 2 lærere, som først sagde ja, men senere sprang fra igen - dog inden de nåede at rejse herop.

Ham der skulle være kommet i går blev desværre syg, så han ikke kunne rejse - håber da han kommer på et senere tidspunkt.

Vi holdt afskedsparty for Karsten i Kangersluarsuq, en nedlagt bygd ovre på fastlandet. Vejret var fantastisk, som disse billeder også viser.

Her er vi i gang med at forberede en sen frokost mens vi spejder efter bagtroppen. Sine og Dan havde timer, de skulle være færdige med, inden de kunne sejle hjemmefra.

Nedenunder er Per i gang med at stege rensdyrbøffer.


Karsten valgte at spise indendørs, i den gamle kirke. Han brød sig ikke om de små fluer udenfor - og der var iøvrigt også rensdyrkød nok...


Nedenunder er det kirkebygningen set udefra. Menigheden talte omkring 60 personer, da bygden var beboet. Kommunen bruger nu lokaliteterne som lejerskole, men alle og enhver kan bare slå sig ned og lade som om de er hjemme.




Her er Margrethe i gang med at koge thevand.

Mens nogen plukker sortebær.

Her er det Gert, Louise og Christian der får sig en sludder og en Faxe Kondi på de varme sten.

Gorm og Christian fik også tjekket udenomsfaciliteterne. Her er det vist dasset, der bliver synet.

Kathrine sendte Karsten af sted med maner. Den gamle klokke fungerer stadig.

Jeg skal lige tilføje, at vi fik en spandfuld sortebær med hjem. Christian går helt amok, når han kommer ud med bærplukkeren. De var altså også fine derovre, især dem han fandt på skrænten ned mod vandet.

Håber iøvrigt Karsten har det godt nede i Næstved.