Forår, bøvl og velkommen til ny kollega

De blå tønder i jollerne nede i jollehavnen varsler forår. De betyder nemlig at indhandlingen af stenbiderrogn er startet.

Almindeligvis siger man, at 1. april er sæsonstart, men i år måtte vi helt hen i midten af april, før de første jollefiskere trodsede kulde og isflager for at jagte den - på denne årstid - eftertragte stenbiderhun. Nu, hvor vi jo stærkt nærmer os 1. maj, og foråret har bidt sig rigtig fast, er fiskeriet i fuld gang.

Et andet sikkert forårstegn er, at bådebroerne er kommet i vandet. Billedet er taget for næsten 14 dage siden, så hvis man går derned i dag, ligger der allerede en del både fortøjret dernede.

Vejret her på det sidste har været rigtig godt, i dag sner det så lige, så det rykker i båd-folket efter at komme ud og få luft i håret - det har været en lang vinter bundet til fastlandet.

Så er det dejligt, at der har været nogle småprojekter, man kunne gå og tumle med.

EDB-udstyr f.eks.

På arbejdet har jeg indført en ny rubrik i mit indberetningsskema, som jeg kalder BØVL. Jeg ved ikke, hvor Per posterer de timer, jeg opgiver i den rubrik, men min hensigt er mest at gøre opmærksom på, at vores udstyr VIRKELIG giver anledning til meget bøvl, og at det koster meget arbejdstid, når kopimaskinen strejker, computeren skaber sig og og ... Jeg skal nok undlade at gå mere i detaljer, bare sige, at det hele startede da vi fik virus i systemet for MEGET lang tid siden.

Så er det edder... træls, når der også går ged i den derhjemme. Den historie skal heller ikke pensles ud i detaljer, vi HAR FÅET ny computer og vi HAR FÅET e-banken, mailen o.s.v til at virke igen. Det eneste der er tilbage, inden den gamle maskine ryger ud er, at min bogdatabase stadig gemmer sig et eller andet sted i den. Nå ja, så var det lige printeren stod af i fredags.

Og så siger man, at teknikken letter arbejdet - hvis arbejde? Det kunne jeg godt lide at vide.

Det gode ved alt det er, at vi lige har fået en ny kollega her på ATI - Gorm, som skal have ansvaret for skolens EDB-udstyr. Han kommer fra en stilling hos Tele Greenland - hos os er jeg sikker på, han ikke kommer til at mangle opgaver lige med det første. Og skulle han komme til at mangle noget at få tiden til at gå med, kan vi jo altid invitere ham hjem.

Det er ellers svært at få besat de ledige stillinger heroppe - ikke bare hos os, men over hele Grønland. F. eks. kan man læse i aviserne, at folkeskolen mangler mindst 400 kvalificerede lærere.

Studievejlederens dilemma

Jeg er studievejleder her på skolen. Det kan jeg rigtig godt lide at være ... for det meste.

I efterårsperioden er det sjældent, der er de store ting på tapetet, men efter jul, hvor eleverne skal finde ud af, hvad de skal når de er færdige her, bliver der altid mere at se til. Der skal skrives ansøgningsskemaer til gymnasiet eller andre uddannelsesinstitutioner. Men en anden ting er, at det også først er efter jul, en del elever får problemer med for meget fravær, så der skal der også tages fat en gang imellem. Mange af vore elever er meget autoritetstro og brokker sig sjældent over administrationens afgørelser, eller tjekker dem iøvrigt. Det prøver jeg at inspirere dem lidt til. Vi har mødre med børn, der bliver syge, og unge med personlige problemer - de skal kæmpe for deres plads - synes jeg i hvert fald - i stedet for bare at gå over og pakke tasken, hvis de får besked om at de har for meget fravær.

Mange af vore elever har personlige problemer, som de har svært ved at overskue. Oftest finder vi en løsning, men ind imellem kan det være svært.

Her i sidste uge var der f.eks. en der kom og meddelte, at han ville stoppe sin uddannelse, han skulle hjem, fordi han havde fået meddelelse om at et nært familiemedlem - en ung pige - havde begået selvmord. Set fra min stol ville det være dumt at stoppe her kun 1 måned før eksamen starter, så ville hele året være spildt for ham, og jeg prøvede selvfølgelig på at overtale ham til at komme tilbage efter begravelsen, så han kunne tage sin eksamen og komme videre derfra. Problemet er bare, at billetten til hans hjemby - og til begravelsen - koster omkring 8.000 kr., som han selv skal betale, hvis han vælger at fortsætte, hvorimod hvis han vælger at stoppe sin uddannelse, så betaler skolen en enkeltbillet for ham.

Udeblivelse fra begravelsen var ikke en mulighed for ham. Hvad resultatet blev, ved jeg ikke for nuværende, da det er kontorpersonalet, der har styr på det med økonomi. Mit dilemma består i, at jeg sagtens kan forstå han gerne vil til begravelse - men med den infrastruktur vi har her, kan den beslutning få urimelige konsekvenser for hans egen fremtid.

Skulle han - mod forventning - ende med at blive væk fra begravelsen, vil han helt sikkert komme til at døje med dårlig samvittighed i lang tid fremover. Det er ikke et nemt valg.

Grønlandske smykkesten

Det her er en Satelitsten.

Vi har mange smykkekunstnere i byen. Deres råmaterialer er som udgangspunkt hentet i den grønlandske natur. Jeg har her 4 forskellige sten, men derudover bruger kunstnerne f.eks. også fedtsten, ben og horn fra rensdyr og moskusoksker, og tænder fra narhval eller barder.
Det kommer der rigtig mange flotte smykker ud af.




Denne sten er en Grønlandit.

Jeg har hentet de her smykkesten hos Mogens og Ulla.
Mogens er kommunaldirektør her i Maniitsoq, med planer om at gå på pension om et års tid og en drøm om at gøre sin hobby, smykkefremstilling, til sin fuldtidsbeskæftigelse.

Vi besøgte dem i søndags, hvor vi fik lejlighed til at dykke ned i kælderværkstedet og rode i stenbunkerne.




Her er en Tugtupit. Det særlige ved denne sten er, at hvis den ligger gemt ned i en skuffe eller et andet mørkt sted, så svækkes den røde farve og stenen bliver helt mat. Stenen kommer derfor først til sin ret, når den - hvis den er indfattet i et smykke - kommer i brug, altså ud i lyset.

I den mørke vinterperiode bliver man faktisk nødt til at holde stenen hen under en lyskilde, hvis man vi se de flotte røde farver.






Ice blue Calcedon er navnet på denne flotte sten. Den ligner et grønlandsk landskab med det mørke fjeldparti forneden og den blå himmel ovenover.

Man kan ikke se det på billederne, men stenene er skiver på ca. 1 cm i tykkelse. Meningen med dem er så at skære dem op i flere mindre sten, som pudses og poleres for til sidst at ende i et vedhæng til en halskæde eller en fingerring.

De sten her skal nu sendes til Danmark til videre forarbejdning.

Kommunalvalg og bolleopskrift

Der er valg til de 4 nye storkommuner i dag. I skrivende stund har jeg fjernsynet kørende i baggrunden, og jeg kan høre valgredaktionen præsentere de første valgresultater her 2 timer efter valget sluttede. Ittoqqortormiit på østkysten var først med deres resultater, og der var der tilbagegang for Siumut (som svarer til Socialdemokratiet) og for Atassut (som svarer til Det Konservative Folkeparti), mens IA (SF) og Demokraterne (som er et midterparti, her kaldet danskerpartiet) høstede stor fremgang.
Jeg tror dog ikke, resultatet skal ses som en tendens. Efter min opfattelse har Siumut og Dansk Folkeparti det tilfælles, at selv om valgprognoser spår partierne tilbagegang ved et kommende valg, så svigter vælgerne dem ikke, når det kommer til stykket.
Festligt er der i hvert fald i partilokalerne rundt om på kysten, kan jeg høre. Valgresultater og eksperters kommentarer afløses jævnligt af ny- eller genvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmers glade kommentarer båret frem af hujende og syngende partikammerater.

Men mens vi venter, kan jeg jo lige lette min samvittighed for en opskrift på boller, som jeg har lovet at komme med på dette sted. René spurgte læææænge før jul, og jeg huskede det nu, fordi jeg skal bage brød til formiddagskaffe på skolen i morgen, så derfor har jeg lige rørt dej sammen og stillet den til hævning, så den kan være klar til i morgen tidlig.

Oprindeligt har jeg opskriften fra Samvirke, og det specielle ved den er for det første, at jeg ikke skal have fingrene i dejen, eftersom den ikke skal æltes som dej til brød oftest skal, og for det andet skal dejen langtidshæve i mindst 12 timer.

Opskriften lyder altså på

6 dl vand
2 dl creme fraiche (eller et andet surmælksprodukt)
1 tsk salt
1/4 pose tørgær (på grund af den lange hævetid skal der netop meget lidt gær i)
300 g durumhvede
Ciabattamel eller almindeligt hvedemel efter behov (dejen skal være fast og alligevel have en konsistens, så man stadig kan røre den)

Inden dejen dækkes til og stilles til hævning ved stuetemperatur, hælder jeg olie ud på overfladen, derved undgår jeg, at den bliver tør.
Derefter skal dejen altså hæve i mindst 12 timer, gerne længere.
Jeg varmer ovnen op til 220 grader inden jeg, med en ske, der er smurt ind i olie, sætter dejen på en bageplade - altså ikke noget med at forme med fingrene. Det handler om at være lidt forsigtig her, ellers går luften ud af dejen, det skal den helst ikke.
Bollerne sættes i ovnen med det samme og bager i 20 - 30 min. alt efter størrelse.

Jeg varierer opskriften alt efter, hvad der er i køkkenskabet. Dem jeg har lavet til i morgen er lidt fyldige, fordi jeg har erstattet noget af melet med et par kopper havregryn og nogle hakkede nødder. Til gengæld havde jeg ikke creme fraiche eller andet af den slags, så det kom der ikke i. Jeg eksperimenterer også med forskellige meltyper som speltmel, majsmel osv. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser - også hvad brød angår.

Men uanset hvad jeg kommer i dejen, så er det særlige ved de her langtidshævede boller, efter min opfattelse, at krummen er mere sej og smagfuld, end den er i korttidshævet brød.

Velbekomme.

Jeg må ned og se, om der er kommet resultater for vores nye Midtkommune. Fra 1. januar 2009 vil Maniitsoq Kommune blive slået sammen med den nuværende Sisimiut Kommune til en ny Midtkommune.

Kommunalreformen, som vi er i gang med at gennemføre, betyder, at vi får 4 storkommuner i stedet for de 18, vi har haft i mange år.