Wednesday, April 9, 2008

Grønlandske smykkesten


Det her er en Satelitsten.

Vi har mange smykkekunstnere i byen. Deres råmaterialer er som udgangspunkt hentet i den grønlandske natur. Jeg har her 4 forskellige sten, men derudover bruger kunstnerne f.eks. også fedtsten, ben og horn fra rensdyr og moskusoksker, og tænder fra narhval eller barder.
Det kommer der rigtig mange flotte smykker ud af.




Denne sten er en Grønlandit.

Jeg har hentet de her smykkesten hos Mogens og Ulla.
Mogens er kommunaldirektør her i Maniitsoq, med planer om at gå på pension om et års tid og en drøm om at gøre sin hobby, smykkefremstilling, til sin fuldtidsbeskæftigelse.

Vi besøgte dem i søndags, hvor vi fik lejlighed til at dykke ned i kælderværkstedet og rode i stenbunkerne.




Her er en Tugtupit. Det særlige ved denne sten er, at hvis den ligger gemt ned i en skuffe eller et andet mørkt sted, så svækkes den røde farve og stenen bliver helt mat. Stenen kommer derfor først til sin ret, når den - hvis den er indfattet i et smykke - kommer i brug, altså ud i lyset.

I den mørke vinterperiode bliver man faktisk nødt til at holde stenen hen under en lyskilde, hvis man vi se de flotte røde farver.






Ice blue Calcedon er navnet på denne flotte sten. Den ligner et grønlandsk landskab med det mørke fjeldparti forneden og den blå himmel ovenover.

Man kan ikke se det på billederne, men stenene er skiver på ca. 1 cm i tykkelse. Meningen med dem er så at skære dem op i flere mindre sten, som pudses og poleres for til sidst at ende i et vedhæng til en halskæde eller en fingerring.

De sten her skal nu sendes til Danmark til videre forarbejdning.

No comments: