Borgmesterbesøg

Det nye alderdomshjem i Maniitsoq.

Maniitsoq Kommune skal lægges sammen med Sisimiut kommune med udgangen af 2008. Som det er nu, er der 18 kommuner i Grønland; efter kommunesammenlægningerne vil der være 4 store kommuner, nemlig: Nordkommunen, Midtkommunen (nuværende Maniitsoq og Sisimiut kommuner), Nuuk Kommune og Sydkommunen.

En overgang var en sammenlægning med Nuuk på tale, men imod den mulighed talte frygten for, at "alt ville komme til at foregå i Nuuk" og at Maniitsoqs status som by ville forsvinde. Så vi skal lægges sammen med Sisimiut.

Som det er nu bor der 3.453 mennesker i Maniitsoq Kommune, heraf 2.785 i byen Maniitsoq. Kommunen består derudover af 3 bygder, hvoraf Napasoq, med sine 99 indbyggere, er den mindste. Sisimiut Kommune har 6.231 indbyggere, hvoraf 5.427 bor i byen Sisimiut. Kangerlussuaq, Sdr. Strømfjord, med sine 544 indbyggere har bygdestatus og hører til Sisimiut Kommune.

Så i stedet for at konkurrere med Grønlands største by om fremtidig byudvikling skal vi nu konkurrere med Grønlands næststørste by, Sisimiut.

I den anledning inviterede samfundsfags-holdet borgmester Søren Lybert her fra kommunen til at fortælle noget om, hvordan politikerne ser fremtiden for Maniitsoq by. Bliver byen et interessant sted at bo for unge fremover? Det var deres hovedspørgsmål.

Derfor havde vi fredag den 16. november dækket op til kaffe og diskussion.

Der er 5 elever, der har valgt samfundsfag i år. Et lille, overskueligt og intenst hold. De skulle selv sørge for at være forberedt, med spørgsmål og modtagelse af borgmesteren, fordi jeg var på kursus i Nuuk i dagene op til besøget. Det gjorde de flot. Da jeg kom, var alle klar, borgmesteren med en masse notater og eleverne med spørgsmål og notatpapir, så det var bare om at komme igang.

Borgmesteren havde fået temaet på forhånd, men han valgte at starte med at fortælle noget om, hvad kommunen bruger sine penge på. Rigtig godt. Politik i praksis. F.eks. sagde han, at kommunen bruger 41,5 mio. kr. på socialområdet, et beløb, som han sagde: "desværre har været stigende gennem årene". Ud af dette beløb går ca. 7 mio. kr. til anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet. Kommunen ønsker at satse mere på forebyggelse fremover, derfor har den etableret et familiecenter her i 2007. Generelt kunne han sige, at lokalpolitikerne er meget opmærksomme på de store sociale problemer, kommunen kæmper med - apropos diskussionen om de sociale problemer i Grønland.

Ovennævnte tal skal ses i sammenhæng med at budgettet for 2007 lyder på 166 mio. kr., heraf går de 153 mio. til driftsudgifter og ca. 11 mio. kr. til anlægsudgifter. Og her kommer vi så til alderdomshjemmet. Fordi det har nemlig slugt de fleste af anlægsudgifterne de sidste 2-3 år og kommer også til det i 2008.

Men borgmesteren lovede, at fremtidige investeringer ville komme de unge til gode.

Måske får Grønland et aluminiumsværk i 2014, eller deromkring. Placeringen af værket er bl.a. afhængig af etablering af et vandkraftværk og gode havneforhold. De 3 ideelle placeringer, der er i konkurrence nu er Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. Afgørelsen skal falde i 2008, og Søren Lybert arbejder intenst på at få værket til Maniitsoq.

Skulle det ske, vil der højst sandsynligt ikke være risiko for, at Maniitsoq kommer til at ende som en bygd i Midtkommunen. Og så skulle der vel også blive råd til en svømmehal og andre ting, som de unge ellers måtte ønske sig.

Stormen har lagt sig

Fuldmånen på vej op ved 2-tiden her i eftermiddag, mens solen stadig forgylder de snedækkede fjelde.

Så kom ikke og sig, der er mørkt i Grønland.

Vejret har bare været fantastisk i dag. Man fornemmer rigtig, at folk nyder de blidere vinde efter 5 dages stormvejr. Man kan se det på aktiviteten på vandet. Joller, fiskekuttere og fragtskibe stævnede i alle retninger i går morges, og her i dag knirker byens tørresnore i frosten, overbebyrdet af vasketøj i alle farver.

Vi benyttede det gode vejr til at pakke båden ind i den største presenning, Christian kunne finde i hele byen. Hvert år beslutter vi, at båden skal gøres vinterklar inden vinteren, dvs. sneen lægger sig og frosten bider sig fast, men det lykkes sjældent. Vind og vejr og arbejde gør som regel, at vi får det gjort her sidst i november. Men det var fint vejr til det i eftermiddag, også selv om det blæste lidt lige mens vi skulle have den kæmpe pressenning bugseret op over båden og bundet fast. Vi har fået tildelt en parkeringsplads fra kommunen ovre ved skolen, så det er nemt at holde øje med at presenningen bliver hvor den skal i løbet af vinteren.

Man kan ikke bare stille sin båd, hvor man har lyst til det. Kommunen har defineret flere bådpladser forskellige steder i byen, og hvert år skal man bekræfte, at man stadig vil have den plads, man nu har fået tildelt, hvis man altså vil det. Og bruger man ikke pladsen, fjerner de simpelt hen bådstativ og alt, hvad der måtte ligge af efterladenskaber, og kører det på lossepladsen. Jeg har hørt flere, som har været ude for at lede efter bådstativer.

Nå, det bliver ikke før til foråret, vi ser Christians den gode lommekniv igen, den han vandt i pakkespil sidste år til jul og som han altid har med, når han er ude at sejle. Forhåbentlig kommer den til syne når sneen smelter, ligesom alle de andre efterladenskaber, vinteren dækker over.

Søren ringede lige.

Snerydning

Jeg læste i en dansk avis for nylig, at snerydning i weekenden er noget, der hører fortiden til. Så vidt jeg husker har den service længe været mangelfuld i yderdistrikterne.

Jeg kom til at tænke på det i morges, da jeg nærmest klamrende mig til autoværnet forsøgte at stå fast ned ad bakken ovre på forlandet.

Skal man møde på arbejde kl. 8, kan man godt være sikker på, at sneplovene har ryddet vejen, hvis det har sneet forstås. Og jeg beundrer virkelig dem, der kører sneplov, de er rigtig dygtige til at skrabe sneen af, så der kun ligger et helt fast, jævnt lag tilbage. Der er ikke en ujævnhed tilbage. Og de kommer helt ud til kanten af vejen, helt ud til autoværnet. Og det er selvfølgelig fornuftigt nok, for jo mere plads er der til det næste sne, der falder.

Men det gør det altså risikabelt at være fodgænger.

Kun hvis man går helt op ad autoværnet kan det lade sig gøre at finde lidt efterladt grus eller blød sne og andre ujævnheder, som kan forhindre en eventuel rutschetur. Ellers kan man kun håbe på, at biltrafikken ikke har jævnet sporene fra gummigedens snekæder helt ud.

På grund af blæsevejr var det specielt vanskeligt at holde sig på benene i morges. Blæsevejr er nu også en misvisende betegnelse. Det var stormvejr. Ind imellem kunne jeg nærmest læne mig op ad vinden, og af og til måtte jeg simpelt hen standse op og vende siden til - her er overfladen trods alt ikke så stor – for at undgå at blive blæst omkuld. René fortalte, at han var nødt til at træde hårdt i pedalerne for at komme ned ad bakken på cykel.

Vi har faktisk haft kraftigt stormvejr i rigtig mange dage nu. Så kraftig, at det forstyrrede min nattesøvn inden jeg fandt ud af, at ørepropper kunne tage den værste klapren fra tagplader og forsatsvinduer. Mandag aften blev larmen så slem, at jeg måtte have fat i viceværten. Det lød som om der stod en på taget med en lufthammer. Ikke fordi viceværten kunne stoppe larmen på det tidspunkt, men så kunne han da i det mindste høre, at der er en tagplade, der sidder løs.

Nå, på en måde er jeg lidt heldig. Jeg skulle have været til uddannelsesmesse i Qaqortoq, men vi kunne ikke få billetter. Ærgerligt selvfølgelig, men som vejret har været, var jeg ikke kommet af sted alligevel.

Stormvejret er på en måde også skyld i, at vi skal have risengrød til aften.

Jeg læser i avisen, at skibstrafikken er forsinket – så forstår man bedre, hvorfor hylderne, især i grøntafdelingen, er ved at være tomme.

Mht. snerydning så kan man jo håbe på en mild vinter i Danmark.