Monday, June 30, 2008

Ferierejse

Jeg ER kommet til København.
Vi kom af sted fra Maniitsoq tirsdag eftermiddag - til Kangerlussuaq kun. Der måtte vi blive til torsdag morgen, hvor Air Greenland havde ombooket os til en SAS-afgang.
Så ferien i år kom altså til at starte med et par dage på Air Greenlands regning, heri også en 6 timers tur ind til indlandsisen - ikke værst endda.
Jeg nåede mit møde i fredags, og det kursus jeg skulle have været på onsdag og torsdag, har jeg fået udsat, så der er ingen skade sket. Og nu starter det fine sommervejr,

Tuesday, June 24, 2008

Tågen lettede ikke

Normalt forsøger jeg at holde et sobert sprog på bloggen, men i dag kunne jeg godt få lyst til at finde ord som shit og f... frem.
Jeg vil alligevel holde mig til den blødere danske besværgelse: Pokkers... eller bare øv..øv..øv (altså unden "r" foran "og nøgler" bagefter).

Hvis jeg er heldig, så kommer jeg til Danmark torsdag.

Her i juni måned døjer vi ind imellem med natte- og morgentåge. Og lige i går morges lå tågen, eller havgusen, og bølgede frem og tilbage. Kikkede vi 1 vej, så det ud som det klarede op, kikkede vi en anden, blev tågen bare tættere og tættere. Det stod på lige i morgentimerne, hvor vores fly skulle lande fra Nuuk. Vi kunne bare stå nede på jorden og høre flyet cirkle rundt et par gange, før piloten besluttede sig til, at der skulle vi blive, mens han fløj videre til Kangerlussuaq. Øv...

Vi flyver derind nu i eftermiddag, med udsigt til først at komme videre til København på torsdag. Øv...

Og Søren venter i København!

Sunday, June 22, 2008

Granatfjeldet i sommerdragt og ferie

Oftest forbinder man Grønland med sne og is. Men lige her omkring midsommer er fjeldene blomsterklædte. Vi tog på fotosafari ovre på Granatfjeldet i går sammen Dan og Gorm. På afstand virker fjeldene golde, men kommer man nærmere. er der masser af blomster, som disse billeder viser.


Hvad mon Christian finder i rygsækken?

De hvide blomster er grønlandspost. Bladene høster vi i august og bruger dem som krydderurter, når vi laver lammesteg f.eks.


Den gule blomst herover er rosenrod. Den indeholder helsebringende stoffer.


Gederamsen på billedet herover er Grønlands nationalblomst.

Men ferien er startet, og jeg flyver til København i morgen tidlig, kufferten står pakket og klar. Jeg skal på kursus og til et møde i denne uge, men ellers vil jeg kikke lidt på København sammen med Søren. Skulle nogen få lyst til at besøge os derovre, så kunne det være rigtig hyggeligt ...

Det er højsæson på fiskefabrikken, så Christian følger først efter den 4. juli. Derefter planlægger vi en tur ud i det danske land - I hører fra os.

God sommer.

Friday, June 20, 2008

Dimission


Her er lige et par billeder fra dimissionsfesten den 13. juni.

Så er der serveret.

Det her er ATX B.

Og her er ATX A.



Og her er det så øverst fra venstre Karsten, Dan, Sine, mig og René.

Forklaringen på, at en del af skolens ellers seriøse lærerstab optræder med korkproppe-overskæg og i den grønlandske nationaldragt til mænd er den, at Karsten og René havde skrevet en lille sketch - De fire grønlandske mænd (frit efter Monty Python) - som blev opført efter morgenkaffen.

Hvaler, idyl og jordrystelser

Vi tog lige en aftentur på vandet i går. Christian opdagede, at der var hvaler i farvandet neden for vinduet mens han sad og snakkede med Søren i telefonen. Vi kom ikke helt tæt på dem, men halen er nu også flot.

Mens vi cirklede rundt og spejdede efter, hvor den næste blåst ville vise sig, kunne vi nyde synet af polarlomviernes elegante flugt hen over vandoverfladen.

Vejret viser sig virkelig fra den pæne side de her dage. Jeg skulle have fat i en bopælsattest (virker som identifikation og sygesikringsbevis) nede på kommunekontoret, det brugte jeg som anledning til at komme ud og få sol i ansigtet.

Alting bliver nu anderledes i solskin. Også forberedelserne til nationaldagen i morgen. Ovre ved Pisiffik lå flaskedrengen og samlede cigaretskod op under trapperisten - eller lå han også bare og nød det gode vejr? De orange kedeldragter - kommunalarbejderne - havde travlt med at feje i tunnellen og andre steder. Een af dem var endda blevet nydeligt klippet, lagde jeg mærke til. Rundt om vores egen blok er der i nattens løb blevet fejet og sat til side. Og fejemaskiner ordner vejene, så vi efterhånden er fri for at gå og slæbe sand op i lejligheden.

Det er ren idyl at færdes rundt i byen lige i øjeblikket. Byen bliver faktisk gjort ren hvert år op til nationaldagen, men det bliver nu sjovere med godt vejr.

I den stemning kan det virke, som om intet kan rokke den grønlandske klippe, meeen...

Mens jeg stod og lavede morgenkaffe den anden dag blev jeg pludselig opmærksom på en underlig klirrende lyd. Efter nøje undersøgelser viste det sig, at det var tallerkenstabelen, der stod og klirrede inde i køkkenskabet. Nåååå .. var min reaktion ... det må være ventilationsanlæget, der får huset til at ryste. Inde i stuen opdagede jeg, at mine bloklys stod og vibrerede på aluminiumsfadet. Så meget syntes jeg godt nok ikke, vi plejer at være påvirket af det ventilationsanlæg.

Christian og andre mener, det måtte være jordrystelser, der fik vores indbo til at danse can can. Det var heldigvis faldet til ro igen, da jeg kom hjem fra arbejde, så nu ånder alt fred igen.

Thursday, June 19, 2008

Ib Suit




Sine tog nogle flotte billeder af Ibs hytte.

Wednesday, June 18, 2008

Se lige, hvad mit camera også kan

Jeg har ikke taget sååå.. mange billeder på det sidste. Cameraet hvæsede af mig, når jeg forsøgte. Der kom også en besked til mig på skærmen, men den var væk igen inden jeg fik brillerne stillet i fokus-position så jeg kunne se, hvad der stod. Jeg slukkede og tændte - det hjalp ikke. I tiden omkring skoleafslutningen havde jeg ikke rigtig lyst til at eksperimentere med camera og læse brugsanvisninger - så jeg tog billeder, og HVER gang den samme hvæselyd, men jeg trykkede bare af og tænkte: "De kan jo altid slettes igen, hvis det går rent galt".

Det var først i mandags, jeg fandt brugsanvisningen. Og jeg ved nu, at jeg kan tage 16 billeder på et splitsekund - uden at aktivere udløserknappen mere end een gang. En funktion, som skal være særlig velegnet til ting, der bevæger sig - hurtigt.

På det første billede kan I se, hvad der kom ud af det, da jeg fotograferede vores procesteknikere i færd med at sælge leverpostej nede i Brugsen. Det andet er trappen ovre ved Ib Suit.



Jeg skal afprøve teknikken under mere kontrollerede former ved lejlighed. Måske vil den være god til hvaler. De er kommet nu - langt om længe.

Fødselsdag

Her kommer lige et par billeder fra min fødselsdag.

Min tillid til vejrguderne blev sat på en hård prøve op til den 14. I op til flere år har jeg været heldig med vejret - læs sejlvejr - men i år var jeg godt nok ved at tro, at det ville svigte. Vi havde plask regnvejr i dagene op til, men så, lørdag morgen, lysnede det heldigvis, og havet lagde sig pænt til ro. Eller det vil sige delvist. Inde i fjorden var vandet glat som et stuegulv, som billedet viser, meeen... turen over til fjorden.... Camilla og René fik vist en del saltvand i hovedet.



Vi kom 4 både af sted over til Ib Suit, som ligger ovre i Svinebugten. Kirsten og Lene og Ole vil vide, hvor det er. Og Søren selvfølgelig. Vi havde spurgt Ib, om vi måtte slå os ned ovre ved hans hytte. Ikke at der er ejendomsret til klipperne, men alligevel. Og det var faktisk heldigt, for på grund af regnen var jorden RET våd, så vi slog os ned på hans terasse med krabber, røget laks og tilbehør.
Bagefter tændte vi op i grillen til moskuskød og pølser.

Det holdt tørvejr, og solen varmede os af og til på sin vej ned. På vej hjem ved midnatstid fik den vandet til at flimre og fjeldtoppene til at lyse.