Januarstemning

Vi havde cameraet med på en gåtur rundt i byen den første weekend i januar 2009. Vi tager dig lige med på en lille sightseeing.


For et par år siden sagde man, at der blev skudt nytårsraketter af for 1 million kroner her i byen. Sandt er det i hvert fald, at der bliver brugt rigtig mange penge på at gøre nytårsaften festlig for os allesammen.
Salget af skyts starter 3. juledag. Og vi skal ikke vente til 5 minutter i lukketid den 30. januar, hvis vi vil være sikre på, at vi kan bidrage til festen.
Der må være nogen, som syntes, at det efterhånden var blevet for dyrt med alt det skyderi. I hvert fald havde Brugsen haft indbrud så de måtte skuffe ærlige kunder med at oplyse, at deres fyrværkeri var blevet stjålet i år.
Indbrud af den slags er ellers ikke noget, der er almindeligt her.
Børnene på billedet er ude for at sikre sig nogen af de fortrinlige blomsterpinde, raketterne har efterladt. Dejligt at de rydder op.

Vi gik en tur på havnen. På pladsen bag ved Greenland Lipid Solution, GLS, hvor byggematerialerne symbolsk ligger dækket med sne, står der det ene stativ med sælskind efter det andet. Hvis skindene skal bruges til nationaldragter bliver hår og fedt skrabet af og de bliver derefter stillet ud i vintersolen - til blegning.

Fremtiden for GLS er usikker.

Det gik ellers strygende med indhandling af sæler, rensdyr og moskusokser. Det gik så godt at der var skaffet midler til investering i lokaler. Men så var der lige en dyrlægekontrol, der satte en stopper for det hele - siger direktøren dernede. I nogen tid så det ud som om at virksomheden ville lukke, med et lager på 20 tons moskuskød, som ikke måtte sælges, fordi dyrlægen kasserede det.

GLS er for nuværende ikke lukket. Virksomheden kører for nedsat blus og det ser ud til, at der er fundet en løsning så moskuskødet kan komme ud i butikkerne - på forsvarlig vis. Heldigvis.

Christian syner lige et isbjørneskind, som også var sat til blegning og tørring.

Vi har ikke isbjørne her. Men sidste år var der nogen stykker af arten, som kom vidt omkring. Der blev skudt et par stykker på Island og der blev skudt 1 i een af vore bygder, jeg tror, det er skindet fra den, Christian inspicerer.

Der gik også rygter om, at der skulle være set en isbjørn her i byen - nogen havde set den nede ved jollehavnen, andre ude ved lufthavnen. Vi fik den ikke at se, selv om vi skyndte os ud for at lede efter den en aften, da rulleteksterne på fjernsynet opfordrede alle i Maniitsoq til at blive indendøre fordi der var blevet set en isbjørn i byen.

Min kollega sagde senere, at han aldrig havde set så mange mennesker ude ved lufthavnen før.

Der bliver holdt øje og der bliver diskuteret. Dagens fangst bringes hjem til jollehavnen. Blodsporene fører lige over til Brædtet.

Blodsporene i isen her tyder dog på, at nogen også slagter derhjemme.

Julen er forbi og vi starter 2009 i en ny storkommune

Vi har haft en rigtig dejlig juleferie. Virkeliggørelsen af den danske juledrøm, tror jeg: masser af god tid til at slappe af og masser af sne. Det startede faktisk med at sne da vi gik til kirke den 24. december om eftermiddagen, det kunne ikke være mere perfekt. Juledag dasede vi, og legede med ny computer, jeg fik en smart lille een til rejsebrug, og ny telefon, som Christian stadigvæk arbejder på at lære at kende. 2. juledag havde vi afslappede gæster til frokost og et slag bowling og 4. juledag skulle Søren indkassere sin mandelgave.

Mandelgaven fylder en del i Christians juleforberedelser. Det starter med at vi, Søren og jeg, går og finder smuttede mandler i skabe og og på hylder, ja de mest mærkelige steder. Christian skal nemlig sikre sig, at han har en reservemandel til juleaften, som han så gerne skal finde et nyt sted at gemme juleaften, for derefter - overrasket - at præsentere den som fundet i risalamanden. For at undgå snyd plejer Søren, diskret selvfølgelig, at tjekke under bordet og andre indlysende gemmesteder, men i år fandt han den ikke.
Christian havde tapet den fast på indesiden af skjorten.

Egentlig ved vi aldrig helt sikkert, hvem der har fået den rigtige mandel, så i år blev mandelgaven delelig - en tur rundt om Maniitsoqøen med Nivi for 12 personer. Vi inviterede Sine og hendes forældre med på turen.

Her er det Erik, Sines far, og Christian der nyder den medbragte kaffe. Billedet er taget inden Erik syntes, bølgerne blev for voldsomme.

Sines mor og Karen var også med. Turen varede 2 timer - eller det meste af en dag, kan man sige.

I starten sprøjtede vandet op over båden og lagde sig som islag på vinduerne. Vores nye kollega, Allice, var også med, og hun fangede solen gemmem det tilisede vindue inden reservestyrmanden skrabede vinduet rent.

Snescooteren blev også luftet i julen. Bl.a. blev det til en tur langt ind i fjeldet hvor Søren var bagsædepassager hos Jørgen fra fiskefabrikken.

Og nu ligger Maniitsoqøen så i Qeqqata kommune. Maniitsoq kommune, med ca. 3.500 indbyggere, og Sisimiut kommune, med ca. 6.200 indbyggere, blev slået sammen her pr. 1. januar 2009 og hedder nu tilsammen Qeqqata kommunia - på dansk: Midtkommunen.

Så nu går vi mod lysere tider.