Lillejuleaften

Så kan man vist godt tillade sig at slappe lidt af foran fjernsynet. De har Kaptajn Karlsen på programmet.

Jeg tror, vi er færdig med juleforberedelserne for denne gang. I dag har vi kogt flæsk og pølse til grønkålene - og risengrød. Søren har bagt pebernødder efter bedstemor Doris' opskrift, den med ekstra peber i så de smager af noget. Og han har sørget for, at vi fik lys i adventskransen og æbleskiver og glög til aftensmad.

Jeg har eksperimenteret med udendørs lysestager, lavet af vand. Altså jeg sætter en spand vand udenfor, det fryser til og når jeg sørger for at slå hul i toppen med jævne mellemrum og hælder det sidste vand ud, så ender jeg med at have den flotteste, glasklare lysestage - eller hvad man nu vil kalde det - det er en isterning med hul i. I går så vi, at underboen var i gang med at lave en af blåt vand, det inspirerede os til at anvende den brugte rødbedeeddike til at lave en rød lysestage. Det fungerede også fint, bortset fra at mine tæer blev røde, hver gang jeg bankede hul i toppen. Jeg tror også vi skal sørge for at få den ind inden det bliver tøvejr, ellers tror jeg, underboernes vasketøj risikerer at blive rødt.

Christian har, som I kan se på billedet, sat juletræet til optøning. I morgen ligner det et helt almindeligt juletræ, selv om det har ligget i et stramt net og været dybfrosset den sidste måned - mindst.

Anden, som vi fik i julegave sammen med vin og andre gode sager fra Fiskefabrikken, ligger også til optøning - så vi er klar til at holde jul.

Julemandens hat

På den her tid af året kan man, hvis man er heldig, få julemandens hat at se.

Jeg har ikke set den endnu i år.

Det her er den solopgang, Søren og jeg fulgte med i, mens vi nød vores morgenkaffe ... nååå ja ... formiddagskaffe måske, klokken var vist over ti.

Julemandens hat er mere rød. Jeg håber, vi får den at se.

Julegæster den 20.12

Det er nu ikke fordi de har drukket for meget snaps, Søren og Christian er skæve, det var mig der stod lidt ubekvemt oppe i reolen, da jeg tog billedet.

Søren nåede heldigvis frem, så han kunne være med til julefrokosten. Han havde perfekt rejsevejr i tirsdags, men teknikken drillede Air Greenland så han fik en overnatning i Nuuk og kom derfor først til Maniitsoq onsdag middag.

Signe, Per og Karl fik en plads i de dybe stole, eller på første klasse, ifølge Karl. Signe og Karl, ham til højre, er ikke gift, men de bor sammen, og de har 2 mindreårige børn. De kommer fra Diskoøen og flyttede her til Maniitsoq for ½ år siden, fordi Signe skulle starte på vores procesteknikeruddannelse. Hun har tidligere været frisør, men fik "noget med den ene skulder" om måtte derfor sadle om. Karl er nu handyman på ATI og altid god for en kvik bemærkning, også selv om det er tidligt om morgenen. Før de kom herned til Maniitsoq arbejdede han 15 år som ufaglært tømrer. Sidste år afslog han et tilbud om at blive voksenlærling, men det vender han måske tilbage til en dag, siger han.
Jeg synes, det er dejligt at vi, trods alt, ser solen i 2-3 timer på den her tid af året, men Signe savner sin hjemby Qasiennguit - tror nok det er stavet rigtigt - som ligger nord for polarcirklen, specielt her ved juletid, for deroppe kan de da se alle julelysene i vinduerne hele døgnet rundt.

Vi havde inviteret alle vore kolleger fra ATI til julefrokost i torsdags, dem der ikke var taget på juleferie, forstås.

For lige at tage en præsentationsrunde så er det fra venstre, i sort trøje, Kristian, Beathe, i stribet bluse, Margrethe, Katrine, Charlotte, Heidi og Temona, de sidste med ryggen til. Karl er gift med Charlotte. Han var tidligere pedel på ATI, men kører nu store maskiner nede i olivinminen og hun gør rent hos os. Beathe gik på pension for et par år siden, men hun har været oldfrue ovre på skolen i mange år, også før ATI flyttede ind i de tidligere GTO-bygninger. (Grønlands Tekniske Organisation). Tidligere boede hun ovre i B500, der hvor vi også boede, men hendes lejlighed brændte, mens hun var i Danmark på ferie og havde lånt sin lejlighed ud til sin søn, som røg i sengen, og hun bor nu i lejligheden under os. Margrethe er kontorleder og Katrine, som altid kan finde noget at grine ad, blev udlært som kontorassistent i foråret. Vi har iøvrigt lige fået en ny kontorelev, som ikke kunne være med til festen fordi hun skulle til Qaanaq for at holde jul med sin familie. Heidi og Temona gør også rent på skolen.

Ingen skole uden lærere, skulle man synes, men de var allerede taget på juleferie. Flere er taget til Danmark - håber de nyder julen dernede, også selv om de må døje med mildere temperaturer, en dem vi har heroppe for tiden.

Her er der da heldigvis vejr til at lufte den nye snescooter.

Julegave fra ATI

Der fulgte ikke nogen brugsanvisning med ... måske er der noget, Christian har misforstået.

ATI's årlige julefrokost løb af stabelen i lørdags.

ATI arrangerer fælles morgenkaffe med elever og personale den sidste skoledag inden jul, i år den 14. december. Tidligere år har personalet brugt resten af dagen til at stege og brase, og så har vi så holdt julefrokost sådan fra hen sidst på eftermiddagen, når maden var færdig. - Det har altid været hyggeligt. -

Men i år skulle det være anderledes, så vi bestemte, at vi ville holde frokosten på hotellet i stedet. Ingen madlavning, og nok det vigtigste for nogen, ingen oprydning bagefter. Lettelser kan man sige, men ingen havde tænkt på, at julegaverne skulle slæbes først ned på hotellet, og bagefter hjem igen.

Jeg tror slet ikke, Sine havde tænkt over det, da hun købte sin julegave til Katrine. Af hensyn til dem, der ikke kender grønlandsk tradition med hensyn til julegaver må jeg lige indskyde, at det foregår ved at kontorpersonalet i god tid inden jul går rundt med en pose med alle navne i. Der trækker vi et navn på en person, som vi så skal købe julegave til. Dvs. alle køber og alle får 1 julegave. Og Julemanden er giveren, står der på mærkesedlerne.

Den dag vi trak navne, gjorde Katrine det klart, at hun ønskede sig en 37 tommer fladskærm. Det hørte Sine, som altså skulle købe gave til Katrine, så hun susede selvfølgelig ned til butikken og fik emballagen fra en fladskærm, som hun så brugte til at pakke en halskæde ind i, og et par pakker kopipapir også.

Pakken kunne lige nøjagtig være i bagagerummet på taxaen.

Skolens julegave til personalet dette år var en oppustelig kontorstol. Den ligner et overdimensioneret yver, men den er faktisk rigtig god at sidde på, eller ligge på hvis man har tabt noget på gulvet, ifølge Christian.

Det blev en rigtig hyggelig julefrokost med julesang og pakkespil og et diasshow, som René og Karsten stod for. Og jeg tror bestemt, Katrine blev glad for sin halskæde.

Jeg har ladet mig fortælle, at mange familier bruger samme tradition med hensyn til julegaver, ellers ville gavegivningen blive en uoverskuelig udgift eftersom der kan være mange medlemmer i en familie.

Søren skal - skulle - komme i dag. Han har lige ringet fra Kangerlusuaq, han får en overnatning i Nuuk inden han kommer til Maniitsoq i morgen tidlig. Det er ikke vejret, der driller, men noget med forsinkelser eller sådan noget.

Nå, så når vi også at få støvsuget i soveværelset, inden han kommer.

Naturens julepynt

Det er ved at gå op for os, at det snart er jul.

De første af vores elever tog med kystbåden sydpå i aftes. Vi har ellers først juleafslutning på fredag, den 14. december, men her er det infrastrukturen, og vejret, der bestemmer, så derfor måtte vi altså sende 5 elever af sted i aftes.

Byen er efterhånden også ved at være godt pyntet - på billedet her er det elværkets julelys, der prøver at stjæle opmærksomheden fra de flotte istapper.

Julemarked

Vore procesteknikere havde en stand på årets julemarked. Her er det Per, der får sig en sludder med Mariane og smagsprøver, ser det ud til.

Procesteknikerne har de sidste par måneder produceret røgede ørreder, hellefisk og laks for folk i byen og til at sælge på julemarkedet. Til lejligheden havde de også lavet karameller og bagt boller og andet godt.

Håber de får overskud. Det skal nemlig bruges til deres studietur til Island her til foråret.

Hvem kunne ikke tænke sig at komme hjem med en ordentlig bjørn?

Efter min opfattelse var tombolagevinsterne nu mere håndterlige i gamle dage.

Nisser var der også. Her af fineste slags med sælpels og moskushår.

Desværre var der ikke mange adventskranse, det var der sidste år, så jeg må i gang med noget selv.
Julemarkedet er som regel det sted, lokale kunstnere og flittige strikkedamer sælger ud af årets produktioner. Man kan købe hvad som helst syet af sælskind, puder, futsko, vanter og sågar slips, og der er smykker og pynt til hjemmet i både moskushorn, rensdyr, tænder fra diverse dyr og fedtsten.
En del bruger faktisk også lejligheden til at få ryddet op i klædeskabe og på boghylder, ja og sågar også i deres børns legetøj.

Som sagt fik jeg ikke nogen adventskrans i år. Det var - heldigvis - heller ikke mig, der vandt isbjørnen - men jeg købte lidt fisk og et par nisser. Og så skal jeg ud og betale en hat i sælskind og 2 smykker med grønlandske sten i morgen - for godt nok handles der med rede penge på julemarkedet, men de sælger også på kredit.