Skal vi have forskning for forskningens skyld? Eller skal forskningen komme samfundet til gode? Jeg kunne stille et endnu mere provokerende spørgsmål: ”Hvad er formålet med ny medicinsk viden hvis samfundet ikke har råd til at behandle de syge?”
Her i løbet af sommeren er jeg blevet mindet om et vejledermøde på mit 3. semester på Aalborg Universitet. Kort fortalt er historien denne:
Mit første rigtige historieprojekt handlede om slaver i romerriget. Sammen med mine 2 medstuderende mødte jeg bævende op til vejledermøde, hvor vi skulle have vejlederens vurdering af vores første videnskabelige projektudkast. Jeg husker 2 ting fra mødet: Vejlederen talte om ”harvardnotes”, som jeg dristede mig til at bede om en nærmere forklaring på. ”Det ved enhver da hvad er”, var hans kloge svar. Og ”dit afsnit har ikke meget med et videnskabeligt projekt at gøre, men det ville egne sig fortrinligt til en artikel i Samvirke". Det var hans kommentar til mit bidrag til projektet, og jeg opfattede det som udtryk for en meget nedladende holdning til den populærvidenskabelige genre.
Den "hovskisnovski atitude" fik mig til at tænke meget over hvad formålet med historisk forskning egentlig var. Og er.
Der er ingen tvivl om, at der for nogen er mest prestige i at producere videnskabelige artikler til anerkendte tidsskrifter. Jeg ved godt at forskerne også underviser, men derudover mener jeg altså, forskerne har pligt til at formidle deres viden til den del af befolkningen, som er med til at betale forskernes lønninger. Der er rigtig mange mennesker, som har stor glæde af historiske romaner, men som aldrig kunne drømme om at give sig i kast med en doktorafhandling. Heldigvis er der også mange forskere, som omsætter deres viden til populærvidenskabelige artikler, som jeg læser med stor glæde. Den viden, forskningen afdækker, bliver på den måde til glæde og inspiration for andre end dem, der færdes i de videnskabelige cirkler.
Måske kan man ikke drage paralleller mellem historie og medicin, men jeg kom i tanke om min første erfaring med at skrive ”videnskabeligt” da vi for nyligt skulle til konsultation på et hospital her i København. På vejen passerede vi et skilt, hvor hospitalet indkaldte til en befolkningsundersøgelse, og vores professor fortalte stolt om at hospitalet netop er gået i gang med et forskningsprojekt indenfor det område, hvor Christian har brug for behandling.
Men, som professoren sagde: ”Jeg kan desværre ikke hjælpe jer da Christians lidelse ikke er tilskudsberettiget”. Og det har han helt ret i, ifølge ødemforeningens hjemmeside.
Gad egentlig vidst hvem det er der bestemmer, hvilke lidelser der skal være tilskudsberettigede og hvilke, der ikke skal være?
Forresten, så var der senere en venlig studievejleder der fortalte mig, at Samvirke rent faktisk stiller store krav til de artikler, de offentliggør.
