Monday, February 8, 2010

Ro igen

Vi HAR fået ro på skolen igen.
Men 2 døgn med små børn trak virkelig tænder ud på de fleste. Sundhedsplejersken besøgte os efter 1 døgn, og allerede der var der flere, som troede, at de kunne levere børnene tilbage. "Men nej! Ingen kære mor. Når man først har fået børn, kan man ikke bare levere dem tilbage igen", var sundhedsplejerskens besked. Een af eleverne var dog så desperat at hun fik lov at slippe for mere børnepasning. Hun var derhenne hvor hun kunne finde på at ryste barnet med mulige hjerneskader til følge, vurderede sundhedsplejersken.
Ellers var vore elever rigtig gode til at være forældre, viste det sig ved evalueringen i fredags. Ingen af dem havde misrøgtet deres børn og nogle havde endda klaret opgaven 100%.
Men alle var enige om, at de ikke skulle have børn foreløbigt - så er det lige med at huske det.

Wednesday, February 3, 2010

Babyboom på ATI

Paarisa kører en landsdækkende kampagne i øjeblikket. En kampagne som som har til formål at oplyse om .... ja, hvor stort et arbejde det er at have små børn.
Egentlig tænkte jeg ... aaaar, vores elever er vist for gamle til at "lege med dukker" og vi har mange drenge på skolen. Ville det være noget for dem at få en baby med hjem til pasning i næsten 2 døgn? Men vi mente alligevel projektet skulle have en chance, så skemaet blev indrettet efter det og jeg ladede batterierne til mit camera op.


Drengene tog bestemt også ansvar.

En halv time efter de 24 dukker havde fået nye forældre begyndte de, een efter een, at græde og kræve opmærksomhed. Så gjaldt det om at finde ud af, om de krævede at blive vugget, om de skulle have mad eller skiftes. Der var 2 minutter til at løse problemet - og fandt man ikke ud af, hvad der var i vejen, så ville barnet blive registreret som omsorgssvigtet.

Her er mødregruppen linet op.

Så vidt jeg forstod, så kræver dukken opmærksomhed hver anden time - også om natten.


Ifølge instruktørerne så skal der ikke rystes meget med barnet før der opstår hjerneskade. På dukken her kunne vi se, hvor skaderne opstår, hvis forældrene mister besindelsen og måske i afmagt og på grund af stress kommer til at ryste barnet lidt for voldsomt.

Her bliver der lyttet intenst mens der endnu er ro.

Jeg skal have nogle af de nybagte forældre til dansk og samfundsfag i morgen - og det bliver MED børn - spændende. Forældrene kan nemlig ikke lægge børnene fra sig eller give dem til andre uden at den indbyggede computer registrerer det. Og det vil være omsorgssvigt.
Kampagnen har også været kørt nede på folkeskolen. Der var der flere af børnene, der var døde under forløbet fordi de ikke blev passet ordentligt.
Spændende at se, om vore elever er mere ansvarsbevidste. Jeg er sikker på, de finder ud af at det er fuldtidsarbejde at have små børn. Forhåbentlig kan projektet få nogen til at tænke sig ekstra om inden de vælger at blive teenage-forældre.