Brovagten

Jollehavnen.

Brættet ligger uden for billedet lige op ad trappen til venstre. Den store røde og gule bygning er sportshallen. Havnen er isfri nu, og det er den i øvrigt det meste af året. Kun hvis vi har temperaturer på minus 10 grader og derunder i en længere periode, fryser jollehavnen til.

Du kender det helt sikkert godt.
Man hører et stykke musik, og straks får man associationer til begivenheder eller stemninger, som måske ligger langt tilbage i historien. For mit vedkommende gælder det f.eks. arabisk musik. I slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne besøgte vi, som nogen vil vide, Bagdad flere gange. Dengang var det sådan dernede, at der blev sendt arabisk musik på fjernsynet, når der ikke var udsendelser, og det vil sige hele dagen. På daværende tidspunkt fandt jeg det ret anstrengende og u-melodiøst at høre på, men hvis jeg tilfældigvis hører arabisk musik i dag, synes jeg næsten, det lyder godt – helt sikkert fordi det minder om mange gode oplevelser i Bagdad.
Det kan også være lugtesansen, der bringer minder. Grøntsagsmarkeder i Tanzania havde deres egen lugt. Da vi boede der, kunne man, hvis man blev opmærksom på den, finde på at sammenligne den med lugten af affald. Senere har jeg oplevet, at en dansk skraldespand i sommervarmen kan få mig til at længes efter de tanzanianske mamaers ”karibu sana” og deres eksotiske frugter og grøntsager.
Vores nye lejlighed her gør noget lignende ved Christian. Det har ikke noget med musik eller lugt at gøre, det er lejlighedens indretning og placering øverst i blokken, der minder Christian om broen på et skib – og det har han da noget ret i. Vinduerne i stuen vender mod nord og i køkkenet mod syd, og placeringen øverst oppe gør, at vi har frit udsyn til alt hvad der sker på vandet, præcis som man har på broen på et skib.
Det er rigtig dejligt med udsigten – ingen tvivl om det.
Men det er da et stort arbejde at holde øje med alt, hvad der rører sig derude. Farvandet her udenfor kaldes ”motorvejen”, og det siger sig selv hvad det betyder. Endnu kan vi dog overkomme at studere de fleste trafikanter nøje i kikkerten (først brugte vi den lille teaterkikkert, men vi har heldigvis fået hentet den store kikkert hjem fra båden, så nu kan vi også se, om fangerne fanger noget, når de ligger og fanger). Det bliver værre når lystsejlerne får bådene i vandet, så tror jeg, vi må holde op med at holde øje.
Det fungerer nemlig sådan, at fangerne har deres joller i vandet hele vinteren, og de tager selvfølgelig på havet lige så snart vejret tillader det. Det er dem, der sørger for frisk fisk på brættet både vinter og sommer.
Lystsejlerne, sådan nogen som os selv om vi også fanger sæl og fisk, har for de flestes vedkommende kun bådene i vandet fra 1. maj til omkring 1. november. Det har noget at gøre med, at bådebroerne bliver taget op om vinteren, og selvfølgelig også med at der er risiko for skader på bådene på grund af storm og is, hvis man lader dem blive i vandet.
Lige en lille sidebemærkning: Jeg er faktisk ret glad for, at vi går på søduelighedskursus. Det betyder nemlig, at vi kan stå stille og fredeligt og se på, som her den anden dag, at en fanger havde fået motorstop og sled med årerne for at komme i havn. På kurset har vi nemlig lært, at folk skal være i en akut livstruende situation, før redningsvæsenet tager sig af sagen. Og motorstop er ikke i sig selv livstruende, står der i bøgerne. Uden den viden kunne jeg godt forestille mig, at jeg af og til kunne komme i situationer hvor jeg ville føle, at jeg måtte gøre noget.
Ud over skibsfarten skal vi selvfølgelig også holde øje med dyrelivet på havet.
Vildænderne boltrer sig i vandet neden for vore vinduer. Jeg har aldrig før tænkt på, hvor længe vildænder kan være neddykkede, men i kikkerten kan vi nu følge deres færden både over og under vandet på nærmeste hold. De kan have hovedet under vand i ret lang tid.
I øvrigt venter vi, at hvalerne snart dukker op. Det plejer at være ved den her tid.
Heldigt at vi snart skal have båden i vandet, så vi kan komme i øjenhøjde med dem.
Så må andre overtage brovagten.

Mågesnak

Mågerne her sidder og nyder forårssolens skarpe stråler mens de funderer over, om ikke snart fiskerne skal have båden gjort klar, så de kan komme ud og fange stenbidere.

Nordlys

Vi kom hjem lidt over midnat i aftes. Vi havde været på besøg hos en nygift kollega og hans kone, Camilla.
En rigtig hyggelig aften, i selskab med flere kolleger, omkring et spil matador, masser af snacks og god vin.
Jeg har tidligere skrevet, at det var udsigten fra lejlighederne herude på næsset, der gjorde, at vi bestilte en ønskeflytning. Og det er selvfølgelig udsigten til naturen og livet på havet, menneskenes og dyrenes, jeg især tænker på. Herunder også nordlyset.
Almindeligvis skal man ud, for at få øje på og nyde nordlysets storslåethed. Vores gamle lejlighed lå i et område med meget kunstigt lys når det er mørkt, så det var faktisk sjældent vi kunne se nordlys, uden at vi altså gik udenfor.
Men det kan vi fra vores nye lejlighed.
Vejret var perfekt til nordlys i aftes, frostklart og intet lys fra månen, så vi kikkede selvfølgelig op, da vi gik hjem. Og vi var heldige, bånd af hvidt lys løb hen over himlen. Fra stuens mørke kunne vi senere se lyset bevæge sig hen over himlen i de flotteste mønstre, trækkende et spor af lys på den mørke vandoverflade.
Ord dækker knapt magien ved nordlyset.
Derfor deltog den danske maler Harald Moltke (1871-1960) i den litterære Grønlandsekspedition sammen med Knud Rasmussen og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen. Moltkes opgave i forbindelse med ekspeditionen gik ud på at beskrive nordlyset gennem malekunsten, og bl.a. derfor findes der i dag en samling billeder af nordlys på Danmarks Meteorologisk Institut i København, som Moltke har malet, ikke bare i Grønland, men også på Island og i Finland.
Moltke kunne nu også sætte ord på nordlys, han sammenlignede det med forestillingen om at kikke op under skørterne på en danserinde – ikke helt ved siden af, må jeg sige.
Nordlys har i årtusinder appelleret til folks fantasi, og i de nordiske lande har nordlys været en mystisk, uforklarlig og undertiden skræmmende del af hverdagen, skal vi tro de nordisk sagaer og folkesagn. Nordlys indgår også i den grønlandske mytologi.
De grønlændere jeg kender imponeres tilsyneladende ikke over nordlys. Det har tit undret mig, når jeg har stået med nakken tilbage og åben mund og betragtet lysest dans hen over nattehimlen, at grønlænderne, efter min opfattelse, ikke værdiger forestillingen et blik. Da jeg begyndte at spørge mig for viste det sig, at der knytter sig gamle forestillinger til nordlyset, som stadig er en del af kulturen.
De voksne fortæller, at da de var børn, da fik de at vide af de voksne, at de ikke måtte fløjte, hvis der var nordlys. Nordlys kom nemlig af at de afdøde forfædre spillede fodbold med menneskekranier. Og hvis man fløjtede, udsatte man altså sit hoved for at ende som fodbold for forfædrene.
De første systematiske observationer af nordlys blev offentliggjort i Sverige tilbage i 1733 af Anders Celcius, og moderne mennesker ved selvfølgelig, at nordlys ikke skal ses som et varsel om død og ulykke. Ingen er i tvivl om, at der findes en videnskabelig forklaring på, hvordan nordlys opstår, meeeen…. måske er det alligevel bedst ikke at påkalde sig forfædrenes opmærksomhed – hvis de nu lige skulle stå og mangle en fodbold!
På Dansk Meteorologisk Instituts hjemmeside http://web.dmi.dk/fsweb/soljord/nordlys_forsk/nordlys_forkl.html kan man finde den videnskabelige forklaring på, hvordan nordlys opstår. Der kan man også læse om, hvordan man indenfor den eskimoiske sagnverden har set nordlyset som budbringer mellem levende og døde, og at nordlyset derfor skulle behandles med respekt og ærefrygt. Man kunne forsøge at komme i kontakt med nordlyset ved at fløjte, og nordlyset kunne så svare med knitrende lyde når der var forbindelse til de afdøde. Derfor skulle man ikke bare fløjte for sjov når der var nordlys, gjorde man det, kunne man risikere, at det kom farende og huggede ens hoved af.
Man forstår godt, hvorfor vi aldrig møder nogen, der går og fløjter, når der er nordlys.
Ifølge H.C. Andersen var det nu slet ikke menneskekranier, der blev brugt til at spille fodbold med. Det var hvalroskranier. Det har månen fortalt ham.
Med moderne fotoudstyr er det muligt at fotografere nordlys. Jeg HAR forsøgt, men uden større held.
Der bliver vist ikke nordlys-vejr i aften. Jeg synes det blæser op til lidt sne.