En god søndag og reflektioner over den teknologiske udvikling på ATI

Jeg fangede lige et par snescootere i skolegården her sidst på søndag eftermiddag. Billederne viser for det første, at vejrgudernes vrede har lagt sig. I går og i dag har vi igen haft høj sol og dejligt stille vejr. For det næste giver de også et indtryk af de enorme mængder sne, vi fik i fredags.

Vi KAN da se ud af vinduerne stadigvæk.

Der er sket en vældig udvikling i løbet af de 7 år, vi har undervist på ATI.

IT har altid været en integreret del af undervisningen. I 2002 var der kun en enkelt af eleverne på holdene, der havde haft med IT at gøre, før de startede på skolen. Vi skulle starte helt fra bunden med at præsentere"mus", "curser" o.s.v. for eleverne ved skolestart.

I dag har op til flere deres egen bærbare med. VORES udfordring går nu på at holde igen så tele-regningen ikke ruinerer skolen. Vi har haft måneder med regninger omkring de 25.000 kr. Nyt udstyr skal sikre at det ikke kan lade sig gøre at sætte private computere til at downloade fra skolens internetforbindelse.

Lur mig, om den hindring ikke også kan brydes.

Jeg synes faktisk det er ærgerligt, at Tele Greenlands prispolitik forhindrer ATI, og andre uddannelsesinstitutioner i Grønland for den sags skyld, i at lade eleverne færdes frit på internettet. Vi betaler efter forbrug. 80 ører pr. mb. Og 2 gb, som een havde brugt den anden nat, kostede lige skolen 1.600 kr. Der er ingen skoler, der har råd til det i længden.

De studerende på universitetet klagede sidste år over, at der kun var penge på IT-kontoen til 1 kvartal.

Indtil nu har politikerne ikke taget uddannelsesstedernes krav om særordninger alvorligt.

Det jeg også lige vil vise er, at nu kommer nogle af vore elever med snescootere.

Det blå eksemplar herover koster den nette sum af 100.000 kr - ifølge Christian - men så får man også en maskine, der kan klare selv den stejleste fjeldtop, og et godt scoretrick. Læg lige mærke til rattet. Det er beregnet til at man kan stå op og køre.

Tycho Brahes-dag eller hvad?

Jeg tjekkede lige denne hjemmeside http://www.historie-online.dk/sjov/almanak/mar.htm for at undersøge, om det skulle være én af Tycho Brahes dage i dag – det er det ikke. Han har ellers mange, spredt ud over hele året. Alene i marts er dagene 1., 4., 14. og 15. marts Tycho Brahes-dage. Men altså ikke i dag.

Jeg må finde en anden forklaring på de begivenheder, jeg nu vil berette om.

Og her skal jeg lige indføje, at jeg udmærket ved, der er visse ting, man ikke spøger med. Sygdom, f.eks. Det ligger dybt i mig, og det har det gjort siden min barndom, at man ikke ”lyver sig syg” for at slippe for at gå i skole eller slippe for at gå på arbejde. Og man siger heller ikke ”jeg bliver aldrig syg”. Bryder man disse tabuer, bliver man helt sikkert ”straffet” på et senere tidspunkt – altså, hvis man så bliver syg, så er det simpelt hen ens egen skyld ”man kunne jo bare have ladet være med at spøge med det”.
Så det gør jeg bestemt ikke.

Men vejret skal man altså heller ikke spøge med, kan jeg forstå.

I går morges, på vej på arbejde, sagde jeg til Christian: ”Det er dog utroligt så lidt sne, der er føget ind i tunnellen i år, sammenlignet med sidste år”. Det skulle jeg aldrig have sagt.
Det har sneet og stormet siden i aftes, og i morges stod det hele stadig i ét så NU er der kommet sne i tunnelen. Også i den grad. Her hvor formiddagen snart er forbi, fyger det stadig derude og jeg har ikke hverken set eller hørt snerydningsmaskinerne. Mandskabet vurderer sikkert, at det er omsonst at gøre noget inden vinden lægger sig. Det kan jeg godt forstå.

Vi har ”betalt” for vores hovmodige udtalelser, skulle jeg hilse og sige.

På min opfordring har vi endelig fået en parabol, som er blevet midlertidigt monteret uden for vinduet i kontoret. ”Midlertidigt” forstået på den måde, at ledningen er ført ind gennem et åbentstående vindue. Det har fungeret fint i lang tid, blev det for koldt, hev vi bare stikket ud og lukkede vinduet. Men i aftes kom vi bagefter. Christian kunne ikke få stikket hevet ud, så han måtte lade vinduet så lidt åbent, og i stedet holde sneen ude ved at tætne sprækken med køkkenrulle.

Inden jeg gik på arbejde, tømte jeg tastaturet til Christians computer for vand, tørrede søerne på gulv og skrivebord op, og stoppede et par tørre viskestykker i vinduessprækken. Og da jeg kom over på skolen fór Christian forvirret rundt og ledte efter nøglen til snescooteren. Jeg er sikker på, han har tabt den i sneen i forbindelse med at motorhjælmen var ved at ryge fra ham, da han ville børste sne af motoren.

Så jeg skal i hvert fald ALDRIG spøge hverken med sygdom eller vejr!!!

Normalt passer folk deres dont - uanset vejret. Men i dag er det alligevel så slemt, at politiet fraråder al udkørsel i Nuuk på grund af storm. I Sisimiut står det ikke bedre til, der har de måttet aflyse dagens løb i Arctic Circle Race, som uheldigvis skulle starte netop i dag.

Karl Berthel har lige fundet nøglen til snescooteren, nu er det bare spændende om computeren virker, når vi kommer hjem.

Maniitsoq Skiklub

Ved første øjekast skulle man tro, at jeg bare har taget et billede af et orangefarvet reb. Men nej. Sådan forholder det sig ikke. Det er et billede af skiliften ude i Maniitsoq Skiklub, stedet hvor børn og voksne, den ene weekend efter den anden, står på slalomski.

Sådan her ser det ud, når den er i funktion. En snescooter forrest og en skiløber i hver løkke - og det går stærkt, skulle jeg hilse og sige.

Skiklubben er et dejligt udflugtsmål i weekenden - også selv om man ikke har til hensigt at kaste sig ud i kapløbet ned ad bakkerne. Der er varme i hytten og kaffe på kanden, hvis man trænger til det. Vi har drukket søndagseftermiddagskaffe derude nogle gange her på det sidste. Der er virkelig dejligt derude.

Jeg må lige vise mit manipulerede billede af den ene ski på snescooteren. Det er helt utroligt, hvad man kan gøre med helt uskyldige billeder i Photoshop.


Det er ikke mange billeder, vi har fra Christians fødselsdag, som jeg vist har sagt før. Heldigvis fik Allice taget et billede af de flotte lagkager, vi bød eleverne på. Jeg kan lige så godt indrømme det: de er købt hos bageren.

Selv om elever og kolleger gjorde deres bedste, så kunne vi altså ikke spise det hele. Det der blev tilbage, spredte glæde ovre på plejehjemmet.

Christians fødselsdag

Vi har haft ned til 20 graders frost i nogen tid nu. Det betyder is på vandet.

Ind imellem driller teknikken. Det var meningen, teksten skulle komme først og billederne bagefter, det ville ikke rigtig lykkes i dag, så nu kommer tekst og billeder i omvendt rækkefølge.

I sidste uge havde vi det jeg kalder "et provokerende godt vejr". Man SKAL bare ud i det. Skiene blev fundet frem og gnedet med voks der passer til temperaturer fra minus 8 - minus 15 grader.

Her er skihytten i baggrunden. Folk dyrker slalom derude i weekenden. Søren og jeg kørte på snescooter derud.

Min blog har jubilæum, så jeg lige. Dette er indlæg nr. 100.

Jubilæer giver som regel anledning til eftertanke, også dette.

Vi har gemt de breve vi fik fra venner, familie og især fra Søren i den periode vi boede i Tanzania. Breve er en sjældenhed nu om dage, og mails - tjaaa - man kan da tage en kopi, men det er ikke kun formen, der har ændret sig, jeg synes også indholdet har. Det er blevet mere "beskedagtigt" og kortfattet. Det gode ved bloggen er så, at vi nu og i fremtiden kan følge med i og huske, hvad vi SELV går og laver. Det er heller ikke så ringe.

Nå, men det var Christians fødselsdag, det skulle handle om.

Nu er han ikke den der DYRKER fødselsdage, snarere tværtimod. Men en 70-års een af slagsen gør indtryk. Vi havde aftalt at fejre den med fredagsøl til kollegerne på ATI fredag eftermiddag og "frokostmik" på dagen for venner og bekendte. Frokost sådan med røget laks, ørredsalat og -paté, rensdyrleverpostej og den slags.

Hvad Christian ikke vidste var, at Søren ville komme herop fredag eftermiddag så han kunne være med til fredagsøllen. Meeen... Air Greenland havde tekniske problemer lige den dag, så fredagen kom til at gå med næsen i mobiltelefonen og først klokken 9 om aftenen fik jeg besked om at han ville være her i løbet af lørdagen.

Puha - det var næsten FOR nervepirrende. Normalt er der nemlig ingen forbindelse herud om lørdagen, så der var faktisk mulighed for at Søren skulle holde fødselsdag inde i Sønderstrøm.

Sådan gik det heldigvis ikke.

Han kom med et ekstraordinært fly lørdag middag, tids nok til at være med til festlighederne. Lørdag aften havde vore kolleger arrangeret middag for Christian, det var rigtig hyggeligt med lakseruller, indbagt rypebryst og pandekager med is. Og der var gaver, en flot fiskekniv fra personalet på skolen og vin og snaps fra min familie. Kirsten havde allieret sig med Sine, som sørgede for indkøbet her i byen.

Der kom rigtig mange forbi om søndagen - med rigtig mange flotte gaver. Rygsæk, lampe, grillbestik, elkedel, brødrister og masser af vin og chokolade for at nævne nogen af dem. Jeg ved ikke, hvor mange gæster der var her i løbet af dagen, men jeg ved at vi havde 20 tallerkner i sving, og de blev vasket af flere gange.

Vi fik desværre ikke tage billeder, så ....

Søren havde en uges ferie, han rejste i går, og vi var så heldige med vejret. Sol fra morgen til aften - utallige ture i fjeldet, på snescooter og ski. Billederne ovenfor taler deres tydelige sprog.