Wednesday, June 18, 2008

Fødselsdag

Her kommer lige et par billeder fra min fødselsdag.

Min tillid til vejrguderne blev sat på en hård prøve op til den 14. I op til flere år har jeg været heldig med vejret - læs sejlvejr - men i år var jeg godt nok ved at tro, at det ville svigte. Vi havde plask regnvejr i dagene op til, men så, lørdag morgen, lysnede det heldigvis, og havet lagde sig pænt til ro. Eller det vil sige delvist. Inde i fjorden var vandet glat som et stuegulv, som billedet viser, meeen... turen over til fjorden.... Camilla og René fik vist en del saltvand i hovedet.



Vi kom 4 både af sted over til Ib Suit, som ligger ovre i Svinebugten. Kirsten og Lene og Ole vil vide, hvor det er. Og Søren selvfølgelig. Vi havde spurgt Ib, om vi måtte slå os ned ovre ved hans hytte. Ikke at der er ejendomsret til klipperne, men alligevel. Og det var faktisk heldigt, for på grund af regnen var jorden RET våd, så vi slog os ned på hans terasse med krabber, røget laks og tilbehør.
Bagefter tændte vi op i grillen til moskuskød og pølser.

Det holdt tørvejr, og solen varmede os af og til på sin vej ned. På vej hjem ved midnatstid fik den vandet til at flimre og fjeldtoppene til at lyse.

No comments: