Mens vi cirklede rundt og spejdede efter, hvor den næste blåst ville vise sig, kunne vi nyde synet af polarlomviernes elegante flugt hen over vandoverfladen.
Vejret viser sig virkelig fra den pæne side de her dage. Jeg skulle have fat i en bopælsattest (virker som identifikation og sygesikringsbevis) nede på kommunekontoret, det brugte jeg som anledning til at komme ud og få sol i ansigtet.
Alting bliver nu anderledes i solskin. Også forberedelserne til nationaldagen i morgen. Ovre ved Pisiffik lå flaskedrengen og samlede cigaretskod op under trapperisten - eller lå han også bare og nød det gode vejr? De orange kedeldragter - kommunalarbejderne - havde travlt med at feje i tunnellen og andre steder. Een af dem var endda blevet nydeligt klippet, lagde jeg mærke til. Rundt om vores egen blok er der i nattens løb blevet fejet og sat til side. Og fejemaskiner ordner vejene, så vi efterhånden er fri for at gå og slæbe sand op i lejligheden.
Det er ren idyl at færdes rundt i byen lige i øjeblikket. Byen bliver faktisk gjort ren hvert år op til nationaldagen, men det bliver nu sjovere med godt vejr.
I den stemning kan det virke, som om intet kan rokke den grønlandske klippe, meeen...
Mens jeg stod og lavede morgenkaffe den anden dag blev jeg pludselig opmærksom på en underlig klirrende lyd. Efter nøje undersøgelser viste det sig, at det var tallerkenstabelen, der stod og klirrede inde i køkkenskabet. Nåååå .. var min reaktion ... det må være ventilationsanlæget, der får huset til at ryste. Inde i stuen opdagede jeg, at mine bloklys stod og vibrerede på aluminiumsfadet. Så meget syntes jeg godt nok ikke, vi plejer at være påvirket af det ventilationsanlæg.
Christian og andre mener, det måtte være jordrystelser, der fik vores indbo til at danse can can. Det var heldigvis faldet til ro igen, da jeg kom hjem fra arbejde, så nu ånder alt fred igen.
No comments:
Post a Comment