Selvbetjening på nettet

Jeg fik en mail fra Rita i går. "Det er længe siden, vi har hørt fra jer", skrev hun.
Sandt nok.
Det er min erfaring, at jeg skriver mest, så længe alt er nyt. Altså, i hvert fald det første år er der altid en masse nye indtryk, der skal formidles til familie og venner. Senere bliver der længere og længere mellem posten, og ind imellem begrænser den sig til udveksling af beskeder eller beviser på, at vi stadig eksisterer. Lidt sådan "der sker ikke noget særligt her"-opfattelsen.
Men nu skal jeg til at være blogger - og så kan du jo bare selv tjekke, om der sker noget heroppe, eller eventuelt genlæse gamle indslag.
Ideen om at lægge "breve" ud på en blog i stedet for at sende mails fødtes faktisk omkring jul. Lige på det tidspunkt hvor jeg var gået i gang med at finde billeder til årets julekort skete der det, at vi fik virus i systemet her på skolen.
"Nååå.." tænkte jeg til at starte med, "vi når det vel inden jul".
Men det gjorde vi altså ikke. For det første var det en ekstremt ondsindet virus, systemet havde pådraget sig, men dernæst besluttede skolen at opdatere netværket, når der nu alligevel var kage i den - og den systemansvarlige alligevel skulle fejre jul i byen.
Og ingen farveprinter, ingen julekort.
Så pyt, nu har du de flotte nissebilleder, jeg tog da der var julemarked i byen i starten af december, til gode til næste jul.
p.s.: Jeg mistede hele mit adressekartotek ved samme lejlighed. Postadresserne kan rekonstrueres uden særlige problemer, men jeg samler på mailadresser, skal du bare vide.