Sunday, February 8, 2009

Reflektioner over nordjyder i byen og aflønning af politifolk

Der er nogen der siger, at alle danskere i Maniitsoq kommer fra Nordjylland. Overdrivelse fremmer forståelsen, som bekendt, men sandt er det at nordjyder udgør en stor del af den syddanske befolkning her i byen.

Det er nu ikke fordi det er noget jeg går og tænker over til hverdag, men ind imellem bliver jeg konfronteret med ordsproget der siger at ”verden er lille”. Som nu i aftes, hvor vi var inviteret til fest hos Karen. Det var der en 10 – 12 andre, der også var, de fleste nogen vi ikke kendte i forvejen. Den slags selskaber er ofte vældig spændende fordi man får indblik i en masse spændende menneskers liv og arbejde. I forsamlingen i aftes var der folk fra Nord, Midt- og Sydgrønland og fra Syddanmark, der var pædagoger, en sygeplejer som også har en butik, som de fleste bådfolk gerne besøger, og der var lærere og politibetjente.

Én af de 2 syddanske politibetjente – Peter – kommer oprindelig fra Pandrup kommune, som han sagde, eller Kaas. ”Så må du da kende Ritas familie” , siger jeg selvfølgelig. Han kunne nu ikke lige regne ud, hvem Rita er, og vi kunne selvfølgelig ikke huske hverken efterhavn eller andet, der kunne hjælpe. En opringning til hans mor vil sikkert hjælpe.

Karens historie krydser også vores familie. Hun var som barn her i Maniitsoq barnepige på Rune, faderen til Fatimas børn. Runes forældre boede og arbejdede her i byen og Karen kom i deres hjem så meget, at hun har betragtet dem som sine ”danske forældre”. Vi mødte Karen for 6 år siden, lige da hun var kommet til byen og mens hun boede på ATI’s kollegie. En læge på sygehuset, Jan, kommer fra Aars og kender Else og Per.

Det er lige de eksempler, jeg kan komme i tanke om nu.

I aftes fik jeg i øvrigt korrigeret min opfattelse af aflønningen af politibetjente heroppe.

Som det er nu, hører politi og retsvæsen i Grønland under justitsministerie t i Danmark, og jeg troede det betød ligeløn for danske og grønlandske politifolk. Ved normale ansættelser er det til en vis grad også tilfældet, fortalte politifolkene i aftes, der er en lille forskel til fordel for de danske politifolk. Men problemet er bare, at der er stor mangel på ansøgere til ledige job, og ”lokkemaden” er derfor blevet dobbelt løn for korte ansættelsesperioder. Som der blev sagt i aftes, så er der efterhånden ikke danske ansøgere til de faste politistillinger heroppe.

Sundhedsvæsenet heroppe har lidt af den samme ”sygdom” længe. Situationen der førte I sidste uge til at der blev holdt krisemøde på Sana i Nuuk hvor dagsordenen var den katastrofale mangel på sygeplejersker. Truslen fra dem lyder på lukning af sengeafsnit, hvis ikke politikerne tager affære.

Der er brug for kvalifeceret personale indenfor både politi og sygehusvæsen. Det haster med at få flere grønlændere gennem uddannelsessystemet.

No comments: