Danskerne og vejret - i Grønland

Sådan ser der ud i dag, når vi kikker nordpå. Det er lige før vi kan gå over til fastlandet.
Jollerne må give op nu, men de store skibe har tilsyneladende ingen problemer. Vi så lige et af Royal Arctic Line's skibe sejle ud af havnen, baglæns godt nok. De kan sikkert ikke vende rundt inde i havnen nu på grund af is.



”Danskere snakker altid om vejret”, var der én der sagde en dag jeg var til kaffemik, selvfølgelig efter en lang palaver om det vejr, der nu var den dag.
Jamen, jamen….. vejret er da også vigtigt for vores livsudfoldelser, så derfor altid et godt indledende samtaleemne. Og enhver kan da regne ud, at specielt her i Grønland, hvor vi virkelig kan opleve ekstreme vejrforhold, da må der da være noget at snakke om.
Men nej! Ikke engang Qanoroq (Grønlands TV-Avis) benytter denne oplagte mulighed for at få lidt kød på udsendelserne, selv om det ind imellem kan være svært for redaktionen at udfylde den afsatte sendetid.

Nå, men den slags spidsformuleringer giver ind imellem anledning til at kikke lidt indad. Og når der er anledning til at gøre det igen nu, så er det selvfølgelig med den forgangne uges storm i Danmark i tankerne. Og det er her jeg mener, Qanoroq godt kunne få lidt inspiration fra DR TV. Længe inden stormen kommer, bruger nyhedsprogrammerne sendetid på at snakke om den; når den så endelig kommer, ofte knap så voldsom som spået, så trodser journalisterne gerne vejrgudernes rasen for at tage os, der sidder inde i vore varme stuer fordi der er udgangsforbud, med ud i den. Bagefter er der så effekterne, eller de udeblevne effekter, af stormen, vi bliver orienteret om. For ikke at snakke om vejrudsigten, som næsten har udviklet sig til et selvstændigt underholdningsprogram med vejrprofeten i hovedrollen.

Jeg må sige det, som det er: ekstreme vejrsituationer har ingen underholdningsværdi heroppe. F.eks. så har jeg ikke hørt noget i fjernsynet om, at vi skulle have isvinter i år. Ikke engang i vejrudsigten. Oplæseren, som vi ikke ser, men lytter til mens vi følger ham på kortet rundt i Grønland, lader sig bestemt ikke ophidse af, at kuldegraderne her i Maniitsoq i går var lige så lave som i det nordligste Grønland. 28 graders frost, havde vi, og i nat 30. Stemmens monotoni var den samme.

Det ER da ellers lidt af en vejrmæssig sensation vi står midt i. På flere måder. Det er 15 år siden, vinteren har været så kold, siger dem, der har erfaring. Det skulle man ellers ikke forvente, i en tid, hvor vi snakker global opvarmning og politikere lægger planer ud fra en opfattelse af, at temperaturen på globalt plan er stigende. F.eks. så får vi ikke en Fisker- og Fangerskole her i byen, som alt andet ellers taler for.
De ekstremt lave temperaturer betyder f.eks. at jollerne ikke kan komme på havet nu. I stedet for så vi her til morgen noget ude på isen, som JEG troede var en måge, der baskede lidt rundt, men som ved nærmere eftersyn i kikkerten viste sig at være en fanger, der stod og slog hul i isen. Det må være fint at sidde derude og vente på, at torskene skal bide på krogen i dag, solen skinner fra en skyfri himmel. Meeen, holder isen nu? Det gør den sikkert, jeg tror fangerne ved besked. Jeg har nu ikke lyst til at efterprøve påstanden lige med det samme.

Vores lakseleverandør, som er fanger, fortalte Christian i går, at han havde været på kommunen for at hente tilladelse til at skyde isbjørn. Normal ser vi ikke isbjørne her omkring. Men de kan komme sejlende hertil på isflager, og der er blevet skudt nogle få ude i nærheden af lossepladsen, hvor de normalt går i land for at finde føde. Men i år venter fangerne altså, at de kan komme, så det er med at være forberedt.

Når grønlændere ikke snakker så meget om vejret, er det bestemt ikke fordi det ikke påvirker hverdagen, tværtimod. Vejret bestemmer alt, men man indretter sig.

Godt at lossepladsen, eller dumpen, som den hedder her oppe, ligger et godt tykke uden for byen.

PS: Der er kommet et nyt ord ind i det danske sprog: ”Hjemmerøveri”. Det lyder lidt kedeligt.