Status tid

Louise havde helt tjek på sin undervisning, på trods af at Kunuunnguaq og jeg sad i et hjørne og observerede.

Louise har tidligere gennemført en uddannelse på ATI og hun fungerer nu som underviser på skolens kursusafdeling.

Kursisterne kommer fra fiskeindustrien i Grønland og Louise lærer dem bl.a. noget om hygiejne.






Her er et billede af havneindløbet, som det så ud i går.
Maniitsoq havn hører til den næstnordligste isfri havn med Sisimiut som den nordligste.
Men efter i år kan det godt være, der bliver rokket lidt ved den betegnelse. Vi hører, at isen giver problemer i Discobugten og at sejladsen til Sisimiut ikke kan gennemføres som planlagt. Jeg har altså heller ikke set så meget is her før. Alt efter hvilken vej vinden blæser, så ser det nogen dage ud som om isen når helt over til fastlandet.



Det er ellers ikke fordi tiden normalt føles lang, snarere tværtimod. Men januar måned kan godt trække tænder ud, hvilket skyldes 2 ting: for det første så er der det at dagenes længde på den tid af året knap nok egner sig til at man kan nå at indtage 3 hovedmåltider i løbet af en dag – det hele får mere stemning af natmad, som bestemt også er hyggeligt, især i juletiden. Det andet – og det gør mig næsten nostalgisk - er at vi får decemberlønnen udbetalt den sidste bankdag inden jul, i år den 21. december. Når dertil så lægges, at der er 31 dag i januar måned – puuu ha. Det er underligt, for det er ikke just et pengespørgsmål, i dag i hvert fald, men det minder mig altså om min læretid på Nordjyllands Revisionskontor, hvor vi også fik udbetalt løn før jul. Nu om dage arbejder bankerne også mellem jul og nytår, så i Danmark er den skik for længst død.

Nå, men før man ser sig om, så er det februar, og hvad nåede man så lige?

Vi har 2 ATX-klasser på skolen plus 2 hold procesteknikere. I år skulle den ene ATX-klasse i praktik (kan man vist kalde det) på HTX i Sisimiut. De skulle følge undervisningen deroppe i hele januar måned, for at de kunne få et indblik i, hvad det vil sige at gå på HTX. Måske kunne nogen få lyst til at starte deroppe efter sommerferien?

Så for mig, og også for Christian iøvrigt, har der været 4 timers undervisning mindre pr. uge og derfor mere tid til andre projekter som e-læring, pædagogisk vejledning, studievejledning, planlægning af intro-uge og den slags. Og vupti, så var de 15 elever tilbage igen her i torsdags, så fra på mandag kører vi efter det normale skema igen.

Bloggen her, og mailen selvfølgelig, giver gode muligheder for at følge med i, hvordan det går nogen af de elever, vi sender ud i verden. På den måde ved jeg, at Niels Henrik fik sit politiskilt i fredags, tillykke med det, og at Arnarulunnguaq er startet på sit andet semester i Tromsø, hun holder ud og tager sine udfordringer med oprejst pande og godt humør, flot. For ikke at tale om Louise, som gennemførte den praktiske prøve i torsdags, og derfor nu kan få papirer på at hun har forstand på at undervise.

Nede på fiskefabrikken går det vist også helt godt. Ifølge Christian så har produktionen i 2007 for første gang givet overskud, også selv om der har været vanskeligheder ind imellem. Lige nu sker der ganske vist ikke så meget dernede, men når der er gang i den, fryser de rensede fisk i blokke, de salter torsk til det spanske marked og de koger krabber, som vistnok går til Kina for at blive pillet ud af skallen for derefter at vende tilbage til det europæiske marked. Og endelig, så indhandler de stenbidder-rogn fra engang i marts/april måned. Tidligere var rogn-indhandling noget, der virkelig gav penge til fabrikken, men det har ændret sig, markedsprisen er faldet drastisk de senere år. En medvirkende årsag hertil er, at nogen har fundet ud af at det kan lade sig gøre at fremstille rogn af tang, og tang må jo så være billigere end den ægte vare siden det kan betale sig.

Men sådan er der jo så meget indenfor fødevareindustrien, der ikke er hvad det ser ud til at være.