Årets julerengøring

Når vi kommer hen i slutningen af november, og når vi har fået Sørens rejseplan, plejer vi at disponere på den måde at weekenderne op til Søren kommer, står i rengøringens og madlavningens tegn. Alt - eller det meste - bliver vendt på hovedet, og der bliver støvsuget, vasket og bonet, selv i de yderste hjørner af lejligheden. Vi sylter rødbeder og flæsk, koger rødkål og laver leverpostej så det kan lugtes i hele trappeopgangen. Alt sammen selvfølgelig fordi vi glæder os til at holde juleferie - med eftertryk på ferie - sammen med Søren.

I år trak det lidt ud med rejseplanen. Så meget at jeg i svage øjeblikke nærmest fik lidt mavepine, for tænk hvis nu billetterne skulle blive udsolgt. Hvis jeg berørte emnet overfor Søren forsikrede han, at han havde tjek på det. "Det er 7. gang han skal holde jul heroppe, så han ved vel, hvornår det er tid at købe billet", tænkte jeg - og derefter "skulle det kikse, kan vi selvfølgelig se, om vi kan få billet et eller andet sted hen".

Nå, men endelig kom rejseplanen. Ankomst torsdag den 18. december og ferie helt til den 6. januar. "Så DET var overraskelsen, FORLÆNGET JULEFERIE, det var da hyggeligt", tænkte jeg.

Første weekend i december gik efter planen, vi fik lavet sylte - det er Christians afdeling - og kogt rødbeder. I løbet af ugen skulle vi ordne forskelligt og weekenden her den 13./14. december skulle lejligheden så have sin årlige make-over.

Det blev bare ikke til noget.

Sidste mandag var arbejdsdag, som for mig betyder 6 undervisningstimer, så jeg var færdig med timerne lidt over klokken 2. Derefter skulle jeg lige forberede undervisningen til tirsdag inden jeg kunne gå hjem. Og mens jeg, ganske intetanende, sidder og gør det, kommer Søren ind ad døren til vores kontor.

Spørg lige hvem der tabte underkæben.

Han kom altså mandag den 8. december. Christian fungerede som muldvarp, han havde hele tiden vidst, at Sørens billet var OK, og hans kommentarer til mine bekymringer var noget i retning af "jamen, når Søren siger, han har tjek på det, så passer det nok".

Søren ville give mig en ordentlig juleoverraskelse - og det fik han held til, må jeg sige.

Og rengøringen - tjaaah. Det bliver måske til jul næste år.

Alt andet juleri - bagning og den slags - har vi rigtig god tid til i år, især også fordi undervisningen sluttede i fredags og jeg kun skal på arbejde 3 dage mere inden den 5. januar og Christian kun skal ned på fabrikken for at tjekke, at alt kører som det skal.

Vi startede med at hente juletræ nede hos Pisiffiks julemand i går.

Julen er i hus her i Maniitsoq - må man sige.