Julestemningen her på skolen starter hvert år med at alle samles til klippe-klistre-hygge onsdagen før advent. Derefter tager nisserne lige så stille magten over lokalerne og efterhånden som julen nærmer sig, kommer skolen til at minde en hel del om stuerne hos en vis kartoffelavler fra en gammel julekalender. Det er sådan julen skal være her på skolen og vores rengøringspersonale gør alt for holde fast i traditionerne. Men Karl - jeg lagde mærke til at du ikke var helt klar med at hænge stjerner i vinduerne. Der var ikke nogen i mit klasseværelse her til morgen.
Ifølge traditionerne skal stjernerne i vinduerne tændes den 1. søndag i advent kl.17, på samme tidspunkt som byens juletræ bliver tændt. Når man så går en tur søndag aften for at beundre de fantasifulde udsmykninger i byens vinduer må jeg med skam erkende, at kassen med julepynt - hjemme hos os - stadig står på loftet. Og det gør den tilsyneladende også hos indtil flere af mine kolleger, har jeg lagt mærke til.
Vi når det sikkert alt sammen, der er kun 14 dage til eleverne tager på juleferie - så får vi tid!!!
Her kommer lige et par billeder fra klipperiet i sidste uge:
Der var præmier til den der flettede den mindste julestjerne og til dem der fik lavet den længste guirlande.
Her til morgen tjekkede jeg lige dagens netaviser. De var stærkt præget af adventstekster og -billeder fra hele kysten. Masser af lys, gran, glade børn og julestemning fra weekendens julemarkeder og juletræstænding. Og hvem tror I der var frontfigur på det første billede fra julemarkedet i Narsaq?
Ahmed Akkari, med navns nævnelse og det hele.
Hverken jeg eller andre af mine kolleger har haft den ære at komme i avisen med billede og navns nævnelse selvom vi også har været til julemarked, hvert eneste år, og for mit vedkommende i 6.
Ahmed har ikke engang været lærer i Narsaq i et år.
Når jeg faktisk blev lidt harm over det, så var det måske mest fordi jeg startede dagen med at møde på arbejde med våde bukser og sand over det hele - ikke lige det mest smarte. Men det kommer sig af at vi har haft mega-tøvejr på det sidste. Med frost i jorden bliver vandet forvandlet til is, så vejen var totalt glaseret i morges. Det gik ellers fint med at komme ned af bakken. Eller fint? Det tog sin tid at famle sig langs husmure og parkerede biler ned til parkeringspladsen, hvor kommunens folk havde travlt med at strø grus. Det lykkedes mig at komme forbi dem uden at få en skovlfuld sand i hovedet, og jeg nåede ned på fast grund der hvor vejbanen efterhånden var bar. Bortset altså fra at vandet fossede ned.
Det gik galt nede ved den lille brugs.
Vandet samler sig altid dernede. Jeg skulle lige over på den anden side af vejen, kanten var glat, og ja... jeg blev smaskvåd og fuld af sand.
No comments:
Post a Comment