Den anden dag gik jeg en unødig lang tur langs Søerne. Når jeg siger "unødig lang" er det fordi jeg ikke havde fået bykortet i tasken, hvorfor jeg kom til at gå langt forbi den vej, hvor jeg skulle dreje fra. Der var nu dejligt vejr og masser at kikke på, så det betød ingenting. Meeeen.... jeg var glad for, at Søren hentede mig så jeg slap for at gå hele vejen tilbage også.
Jeg passerede i hvert fald 3 børneinstitutioner på min vej. Hvis jeg skal beskrive mit indtryk af de 2 af dem, så var der en masse børn, på den udendørs legeplads, godt passet på af høje trådhegn, som gav børnene udsigt til søen og folk på vejen udenfor, og på den anden side også gav mig mulighed for at få indblik i, hvad nogle danske børnehavebørn laver en tirsdag eftermiddag med godt vejr.
Og de havde travlt med at kravle rundt på døde træstammer, stolper stillet på enden og den slags, hvis de ikke legede i den megastore sandkasse, som de små byhaver var omdannet til.
I Grønland er kommunen de senere år begyndt at indrette offentlige legepladser og i daginstitutionerne er der selvfølgelig også stakit omkring, men til daglig færdes mange børn i Grønland selvsikkert på fjeldsider, hustage, entreprenørmaskiner eller containere - legeredskaber findes overalt. En nyankommen dansker vil af og til fristes til at kalde børnenes leg for farlig, livsfarlig i nogle tilfælde, og se den som udtryk for forældrenes mangel på omsorg.
Jeg kan så sige, at man vænner sig til det.
Og det var måske derfor jeg kom til at tænke på dyrene i zoologisk have, da jeg gik forbi børnehaverne inde ved Søerne i tirsdags.
No comments:
Post a Comment