Monday, June 30, 2008
Ferierejse
Vi kom af sted fra Maniitsoq tirsdag eftermiddag - til Kangerlussuaq kun. Der måtte vi blive til torsdag morgen, hvor Air Greenland havde ombooket os til en SAS-afgang.
Så ferien i år kom altså til at starte med et par dage på Air Greenlands regning, heri også en 6 timers tur ind til indlandsisen - ikke værst endda.
Jeg nåede mit møde i fredags, og det kursus jeg skulle have været på onsdag og torsdag, har jeg fået udsat, så der er ingen skade sket. Og nu starter det fine sommervejr,
Tuesday, June 24, 2008
Tågen lettede ikke
Jeg vil alligevel holde mig til den blødere danske besværgelse: Pokkers... eller bare øv..øv..øv (altså unden "r" foran "og nøgler" bagefter).
Hvis jeg er heldig, så kommer jeg til Danmark torsdag.
Her i juni måned døjer vi ind imellem med natte- og morgentåge. Og lige i går morges lå tågen, eller havgusen, og bølgede frem og tilbage. Kikkede vi 1 vej, så det ud som det klarede op, kikkede vi en anden, blev tågen bare tættere og tættere. Det stod på lige i morgentimerne, hvor vores fly skulle lande fra Nuuk. Vi kunne bare stå nede på jorden og høre flyet cirkle rundt et par gange, før piloten besluttede sig til, at der skulle vi blive, mens han fløj videre til Kangerlussuaq. Øv...
Vi flyver derind nu i eftermiddag, med udsigt til først at komme videre til København på torsdag. Øv...
Og Søren venter i København!
Sunday, June 22, 2008
Granatfjeldet i sommerdragt og ferie
Hvad mon Christian finder i rygsækken?
De hvide blomster er grønlandspost. Bladene høster vi i august og bruger dem som krydderurter, når vi laver lammesteg f.eks.
Den gule blomst herover er rosenrod. Den indeholder helsebringende stoffer.
Gederamsen på billedet herover er Grønlands nationalblomst.
Men ferien er startet, og jeg flyver til København i morgen tidlig, kufferten står pakket og klar. Jeg skal på kursus og til et møde i denne uge, men ellers vil jeg kikke lidt på København sammen med Søren. Skulle nogen få lyst til at besøge os derovre, så kunne det være rigtig hyggeligt ...
Det er højsæson på fiskefabrikken, så Christian følger først efter den 4. juli. Derefter planlægger vi en tur ud i det danske land - I hører fra os.
God sommer.
Friday, June 20, 2008
Dimission
Så er der serveret.
Det her er ATX B.
Og her er ATX A.
Og her er det så øverst fra venstre Karsten, Dan, Sine, mig og René.
Forklaringen på, at en del af skolens ellers seriøse lærerstab optræder med korkproppe-overskæg og i den grønlandske nationaldragt til mænd er den, at Karsten og René havde skrevet en lille sketch - De fire grønlandske mænd (frit efter Monty Python) - som blev opført efter morgenkaffen.
Hvaler, idyl og jordrystelser
Mens vi cirklede rundt og spejdede efter, hvor den næste blåst ville vise sig, kunne vi nyde synet af polarlomviernes elegante flugt hen over vandoverfladen.
Vejret viser sig virkelig fra den pæne side de her dage. Jeg skulle have fat i en bopælsattest (virker som identifikation og sygesikringsbevis) nede på kommunekontoret, det brugte jeg som anledning til at komme ud og få sol i ansigtet.
Alting bliver nu anderledes i solskin. Også forberedelserne til nationaldagen i morgen. Ovre ved Pisiffik lå flaskedrengen og samlede cigaretskod op under trapperisten - eller lå han også bare og nød det gode vejr? De orange kedeldragter - kommunalarbejderne - havde travlt med at feje i tunnellen og andre steder. Een af dem var endda blevet nydeligt klippet, lagde jeg mærke til. Rundt om vores egen blok er der i nattens løb blevet fejet og sat til side. Og fejemaskiner ordner vejene, så vi efterhånden er fri for at gå og slæbe sand op i lejligheden.
Det er ren idyl at færdes rundt i byen lige i øjeblikket. Byen bliver faktisk gjort ren hvert år op til nationaldagen, men det bliver nu sjovere med godt vejr.
I den stemning kan det virke, som om intet kan rokke den grønlandske klippe, meeen...
Mens jeg stod og lavede morgenkaffe den anden dag blev jeg pludselig opmærksom på en underlig klirrende lyd. Efter nøje undersøgelser viste det sig, at det var tallerkenstabelen, der stod og klirrede inde i køkkenskabet. Nåååå .. var min reaktion ... det må være ventilationsanlæget, der får huset til at ryste. Inde i stuen opdagede jeg, at mine bloklys stod og vibrerede på aluminiumsfadet. Så meget syntes jeg godt nok ikke, vi plejer at være påvirket af det ventilationsanlæg.
Christian og andre mener, det måtte være jordrystelser, der fik vores indbo til at danse can can. Det var heldigvis faldet til ro igen, da jeg kom hjem fra arbejde, så nu ånder alt fred igen.
Thursday, June 19, 2008
Wednesday, June 18, 2008
Se lige, hvad mit camera også kan
Det var først i mandags, jeg fandt brugsanvisningen. Og jeg ved nu, at jeg kan tage 16 billeder på et splitsekund - uden at aktivere udløserknappen mere end een gang. En funktion, som skal være særlig velegnet til ting, der bevæger sig - hurtigt.
På det første billede kan I se, hvad der kom ud af det, da jeg fotograferede vores procesteknikere i færd med at sælge leverpostej nede i Brugsen. Det andet er trappen ovre ved Ib Suit.


Fødselsdag


Vi kom 4 både af sted over til Ib Suit, som ligger ovre i Svinebugten. Kirsten og Lene og Ole vil vide, hvor det er. Og Søren selvfølgelig. Vi havde spurgt Ib, om vi måtte slå os ned ovre ved hans hytte. Ikke at der er ejendomsret til klipperne, men alligevel. Og det var faktisk heldigt, for på grund af regnen var jorden RET våd, så vi slog os ned på hans terasse med krabber, røget laks og tilbehør.

Det holdt tørvejr, og solen varmede os af og til på sin vej ned. På vej hjem ved midnatstid fik den vandet til at flimre og fjeldtoppene til at lyse.