Halloween

Der er Halloween-fest på skolen i aften. Da jeg gik hjem her i eftermiddag, var der fuld gang i forberedelserne. Margrethe og Kathrine havde købt ind af alt, hvad der hører en ordentlig Halloween-aften til og eleverne havde travlt med at stille musikinstrumenter op og friske den pynt i klasseværelserne op, som vi lavede til spøgelsesaftenen i sidste uge.
Billederne herunder stammer derfra. Et gennemgående tema hele skoleåret igennem går ud på at undersøge, hvad historien bag vore skikke og traditioner er. Derfor skulle vi selvfølgelig også finde ud af, hvor skikken med at lave græskarlygter stammer fra.
På http://www.historie-online.dk/ kan man læse om de fleste danske helligdage og der kan man se, at skikken har rod i et irsk sagn, som er kommet til Danmark via USA. Sagnet handler om Stingy Jack, som i vor tid er blevet til Jack of the Lantern. I levende live omgikkes Jack Fanden - de lavede faktisk aftaler om, at Fanden skulle lade være med at kræve Jacks sjæl i hele 10 år - men Jack døde uheldigvis alligevel. Jack henvendte sig så ved Himmerigets port, men her blev han afvist på grund af ukristelig livsførelse. Da han derefter henvendte sig i Helvede, ville man heller ikke tage ham ind her på grund af den aftale, han havde lavet med Fanden. Fanden gav dog Jack et lille stykke brændende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til jorden. Dette glødende kulstykke lagde Jack i en roe, og ved lyset fra roen må han nu - ifølge sagnet -vandre hvileløst rundt mellem himmel og jord. Derfra græskarlygterne.

Vi tog altså forskud på Halloween med en spøgelsesaften på skolen i sidste uge. Her kan du se et par stykker af de flotte græskarlygter, der blev lavet. Og ja - vi importerer græskar fra Danmark for at lave lygter af dem.

Lygterne har stået i klasseværelset de sidste 8 dage, så nu ser de rigtig uhyggelige ud - indskrumpede og og halvtørre af varmen fra rummet og af lysene indeni. Jeg tror kun de er halvt så store i dag som de er på billederne.

Vi havde inviteret en præst, som efter sigende er specialist i at fortælle spøgelseshistorier, til at komme og sprede gys og uhygge. Det lykkedes meget godt, der var i hvert fald ingen, der faldt i søvn, selv om mange af eleverne lå på gulvet.. i næsten mørke, som du kan se nedenunder.

Det sker faktisk af og til at nogen kommer og fortæller, at de ovre på kollegiet har fortalt spøgelseshistorier for hinanden den halve nat - og det siges også, at der er spøgelser på 3. sal på kollegiet. Så Halloween er en ny tradition, som falder i rigtig god jord her i Grønland.

Opfattelsen er selvfølgelig, kan man næsten sige, at skikken er amerikansk. Det er også derfra vi har den i den form, vi kender. Men som så mange andre traditioner går rødderne meget længere tilbage.

De førkristne keltere fejrede Samhain, en slags nytårsfest, omkring 1. november. Da så de kristne missionærer ville omvende kelterne til kristendommen udstedte pave Gregor den Første i 601 et edikt, som sagde, at missionærerne skulle kristne de hedenske skikke i stedet for at forbyde dem. Hvis nogen tilbad et træ, ville det være bedre at kristne træet end at fælde det. På den måde blev Allehelgensdag, (den 31.10) den dag hvor den katolske kirke fejrede de helgener, der ikke havde deres egen dag, slået sammen med den keltiske nytårsfest Samhain.

Det trick kunne Hans Egede have lært noget af. Han skaffede sig mange uvenner ved at forbyde gamle, grønlandske traditioner, og i stedet indføre kristne skikke.

Sørens fødselsdag

Vi hejser flaget i dag for det er Sørens fødselsdag.

Selv om vi ikke er sammen med ham i Danmark og derfor ikke kan kræse om ham med livretter og fødselsdagskage, så forpligter det alligevel når ens søn har fødselsdag - i Grønland forstås. Enhver grønlandsk mor med respekt for sig selv vil, også selv om hendes voksne søn ikke bor hjemme mere, fejre dagen med kaffemik.

Så derfor står vi gerne op MEGET tidligt og bager boller til den leverpostej, som vi lavede i går. Det kommer Karl Bertel og henter så det er klar til formiddagskaffen på skolen lidt i 10.

Heldigvis - jeg mener for at Karl Bertel kommer og henter provianten - det stormer en pelikan udenfor, det er tøvejr og glat ad p... til.

Bageuret ringer ....

Atuarfik Kilaaseeraq 50 år

Vores folkeskole fejrede sin 50 års fødselsdag i fredags med stort kaffemik for byens borgere.

Som billederne herunder viser, havde eleverne gjort deres til at gøre dagen festlig.

Her har nogen af dem lavet en flot model af skolen. Der går 472 elever på skolen for øjeblikket, siger Karen, som underviser dernede.
Her er en fløj af skolen set udefra. Jeg sidder med en debat om selvstyre i ørerne, den kører i fjernsynet nedenunder. Der hører jeg Demokraterne sige, at Grønland på landsbasis har et reparationsefterslæb på skoleområdet på 1,3 mia. kr. Vores skole har absolut brug for renovering.
Der var kaffe og masser af kager til alle i skolens festligt udsmykkede aula.
Nogle elever havde lavet logoer fra det meste af byens erhvervsliv. I forgrunden kan du se hele 2 eksemplarer af ATI's logo.
Da folkeskolen blev bygget - i slutningen af 50'erne - var den en del af G-50, dvs. den strategi for Grønlands fremtid, som blev vedtaget i 1951. Strategien gik ud på at åbne Grønland for verden, eller sagt på en anden måde, gøre Grønland til en del af verdensøkonomien. Og det var selvfølgelig fiskeindustrien, der skulle bære udviklingen. Så der blev sat et kæmpe byggeprojekt i gang flere steder på kysten. Folk flyttede væk fra bygderne ind til fabriksbyerne, hvor der skød den ene boligblok op efter den anden - og derfor selvfølgelig også skoler. Vi har faktisk også en del boligblokke fra den tid, som trænger voldsomt til renovering.

Nogen siger, at grønlænderne lærte at tygge amerikansk tyggegummi og bære nylonstrømper under 2. verdenskrig, de ønskede ikke at blive isolerede igen, da krigen var slut og forbindelsen til Danmark blev genoptaget.

Politisk set skete der det i 1951, at Grønland fik status som et dansk amt på lige fod med andre danske amter. Grønlændere og danskere blev ligeværdige, sagde politikerne dengang.

Lige nu diskuterer politikerne nede i stuen, om Grønland skal have selvstyre til næste år. Det gør de, fordi vi skal have folkeafstemning om det den 25. november. Politikerne siger ja, bortset fra Demokraterne, som siger at Selvstyrekommissionens Betænkning, som den ser ud nu, er for dårlig. Det er min opfattelse, at den politiske propaganda mest taler til vælgernes følelser - grønlændere vil blive anerkendt som et selvstændigt folk - mere end fornuften.

Jeg savner stadig en god forklaring på forskellen mellem Hjemmestyre, som vi har nu, og Selvstyre, som vi skal stemme om. Selvstyre går ud på at de ansvarsområder, som nu hører under Danmark, og som derfor også financieres udenom bloktilskudet, f.eks. politi, retsvæsen, udenrigspolitik og råstoffer, skal hjemtages til Grønland, og altså også financieres af Grønland.

Nogen er selvfølgelig bekymrede for, som de ekstra udgifter vil få en negativ indflydelse på levestandarden i Grønland. Politikerne kunne i eftermiddag berolige den nervøse del af befolkningen med, at dette ikke ville ske, for de grønlandske politikere bestemmer selv, hvornår de ønsker at hjemtage flere ansvarsområder. Som repræsentanterne for Siumut, IA og Atassut var enige om: "Det bliver først når vi mener, Grønlands økonomi kan bære de ekstra udgifter, sagsområderne medfører".

Det politikerne satser på i dag er ikke fisk, som i 50'erne - den industri er flyttet til Kina - men råstoffer fra undergrunden, herunder bl.a. olie. Repræsentanten fra Råstofdirektoratet sagde dog, at Grønland tidligst vil komme til at tjene penge på olie i 2020'erne ... hvis altså alt går vel.

I øvrigt er Selvstyre ikke det samme som Selvstændighed.

Så blev det vinter

Det er sjovt - den kommer bag på os hvert år - vinteren.

De fleste dage følges Christian og jeg ad over på skolen om morgenen. Vi skal begge to have morgentimer, bortset fra tirsdag og fredag. De to dage skal jeg først have timer op ad dagen. Så i morges gjorde Christian sig klar til at gå - alene - med regnslag og livrem udenpå fordi erfaringen har vist, at regnslaget ellers ikke yder megen beskyttelse i blæsevejr.
"Nå" tænkte jeg, "det er nok regnvejr i dag", det har vi haft en del af her i efteråret.
Da det blev lyst kunne jeg godt se, at der var en anelse hvidt udenfor - og det sneede.
Min påklædning - små sko og tynd jakke - var lige så passende som Christians skulle det vise sig, da jeg kom ned på vejen. Jeg kan vist lige så godt overgive mig til støvler og dynejakke.

Grønlændere, både børn og voksne, glæder sig altid til vinteren. "Alt bliver så dejlig lyst, når fjeldenes farve skifter fra gråsort til hvid" siger de voksne, og børnene jublede da jeg gik forbi børnehaven. Temona, vores rengøringsdame, fik ligefrem lys i øjnene da hun fortalte om hvordan hun som barn altid blev helt ellevild, når hun vågnede op til den første dag med sne. Så skulle hun ud, og hun havde ikke tid til at få tøj på først.

Vinteren har selvfølgelig været på vej et stykke tid. Søerne på vej ud til lufthavnen er frosset til så de kan bære børnene, og i går faldt et kæmpestort stykke af fjeldet ude ved lufthavnen, sikkert forårsaget af vand og frost. Det landede lige ved siden af vejen. Heldigvis skete der ingen skade ved det, pu-ha, de siger det er en klods på omkring 3 meters højde.

Muslingesuppe

Hvidvinsdampet fisk er ikke noget vi har lavet. Vi har nærmest taget kraftig afstand bare fra tanken. Tilbage i 60'erne fik Christian nemlig en fisk, som havde været udsat for hvidvin, og det var synd, både for fisk og hvidvin. Det har vi så holdt os til i vores husholdning siden.

Så var det at Dan gjorde opmærksom på, at hvidvinsdampede blåmuslinger skulle være en delikatesse. "Så pyt, det må komme an på en prøve", tænkte vi og hev proppen af en halvdyr hvidvin her da vi skulle konservere efterårets høst af blåmuslinger. Og da vi nu havde ofret hvidvinen måtte suppen selvfølgelig anvendes til et fornuftigt formål, derfor endte det med, at vi spiste den mest fantastiske muslingesuppe tirsdag aften i sidste uge.

Vi plukkede muslingerne lørdagen før, tog dem med hjem og lod dem stå i rent vand et par dage. De er nemlig godt sandede. Inden tilberedningen blev de skyllet i flere hold vand, og hver gang kom der sand ud. Man skal her lige sikre sig, at muslingen lukker sig, når man rører ved skallen, gør den ikke det, skal den kasseres.

Så kom vi hvidvin i en gryde, 2-3 cm, varmede det op til kogepunktet, hældte en stor skål blåmuslinger i og låg på. 5 minutter tror jeg, så var de færdige, dvs. åbne. Her gælder det så, at hvis der er nogen, der ikke åbner sig, så skal de også kasseres. Men ellers op af gryden og ud af skallen hvorefter suppen sies (der er en del vand i muslingerne).

Ny gryde hvor smør, hakket løg, en håndfuld semi-tørrede tomater, lidt hvidløg og persille varmes til det bliver blankt. Ned med 1½ dl piskefløde og lidt mere, ca. 2 dl, af den siede suppe, rensede muslinger og frosne ærter efter behag.

Med nyt brød til er det en himmerigsmundfuld.