Sunday, October 19, 2008

Atuarfik Kilaaseeraq 50 år

Vores folkeskole fejrede sin 50 års fødselsdag i fredags med stort kaffemik for byens borgere.
Som billederne herunder viser, havde eleverne gjort deres til at gøre dagen festlig.
Her har nogen af dem lavet en flot model af skolen. Der går 472 elever på skolen for øjeblikket, siger Karen, som underviser dernede.
Her er en fløj af skolen set udefra. Jeg sidder med en debat om selvstyre i ørerne, den kører i fjernsynet nedenunder. Der hører jeg Demokraterne sige, at Grønland på landsbasis har et reparationsefterslæb på skoleområdet på 1,3 mia. kr. Vores skole har absolut brug for renovering.
Der var kaffe og masser af kager til alle i skolens festligt udsmykkede aula.
Nogle elever havde lavet logoer fra det meste af byens erhvervsliv. I forgrunden kan du se hele 2 eksemplarer af ATI's logo.
Da folkeskolen blev bygget - i slutningen af 50'erne - var den en del af G-50, dvs. den strategi for Grønlands fremtid, som blev vedtaget i 1951. Strategien gik ud på at åbne Grønland for verden, eller sagt på en anden måde, gøre Grønland til en del af verdensøkonomien. Og det var selvfølgelig fiskeindustrien, der skulle bære udviklingen. Så der blev sat et kæmpe byggeprojekt i gang flere steder på kysten. Folk flyttede væk fra bygderne ind til fabriksbyerne, hvor der skød den ene boligblok op efter den anden - og derfor selvfølgelig også skoler. Vi har faktisk også en del boligblokke fra den tid, som trænger voldsomt til renovering.
Nogen siger, at grønlænderne lærte at tygge amerikansk tyggegummi og bære nylonstrømper under 2. verdenskrig, de ønskede ikke at blive isolerede igen, da krigen var slut og forbindelsen til Danmark blev genoptaget.
Politisk set skete der det i 1951, at Grønland fik status som et dansk amt på lige fod med andre danske amter. Grønlændere og danskere blev ligeværdige, sagde politikerne dengang.
Lige nu diskuterer politikerne nede i stuen, om Grønland skal have selvstyre til næste år. Det gør de, fordi vi skal have folkeafstemning om det den 25. november. Politikerne siger ja, bortset fra Demokraterne, som siger at Selvstyrekommissionens Betænkning, som den ser ud nu, er for dårlig. Det er min opfattelse, at den politiske propaganda mest taler til vælgernes følelser - grønlændere vil blive anerkendt som et selvstændigt folk - mere end fornuften.
Jeg savner stadig en god forklaring på forskellen mellem Hjemmestyre, som vi har nu, og Selvstyre, som vi skal stemme om. Selvstyre går ud på at de ansvarsområder, som nu hører under Danmark, og som derfor også financieres udenom bloktilskudet, f.eks. politi, retsvæsen, udenrigspolitik og råstoffer, skal hjemtages til Grønland, og altså også financieres af Grønland.
Nogen er selvfølgelig bekymrede for, som de ekstra udgifter vil få en negativ indflydelse på levestandarden i Grønland. Politikerne kunne i eftermiddag berolige den nervøse del af befolkningen med, at dette ikke ville ske, for de grønlandske politikere bestemmer selv, hvornår de ønsker at hjemtage flere ansvarsområder. Som repræsentanterne for Siumut, IA og Atassut var enige om: "Det bliver først når vi mener, Grønlands økonomi kan bære de ekstra udgifter, sagsområderne medfører".
Det politikerne satser på i dag er ikke fisk, som i 50'erne - den industri er flyttet til Kina - men råstoffer fra undergrunden, herunder bl.a. olie. Repræsentanten fra Råstofdirektoratet sagde dog, at Grønland tidligst vil komme til at tjene penge på olie i 2020'erne ... hvis altså alt går vel.
I øvrigt er Selvstyre ikke det samme som Selvstændighed.

2 comments:

Anonymous said...

I wish not concur on it. I over precise post. Specially the designation attracted me to review the sound story.

Anonymous said...

Brim over I agree but I about the post should secure more info then it has.