Vi bestod alle 6, dvs. Morten, foran til højre, Tobias, nr. 3 fra venstre, Sine, René, Christian og jeg. Det er Kunuunnguaq, yderst til venstre, der har haft maset med at overbevise, især mændene, om, at søvejsreglerne ikke står til diskussion. På et tidspunkt, hvor de må have været uden for pædagogisk rækkevidde, foreslog han den mulighed, at de selv kunne udgive en ny lærebog, hvis de var utilfredse med den, vi brugte. Vi har lært meget af Kunnuunnguaq, også om pædagogik. Det er faktisk sundt, når man selv underviser, at prøve at være i elevens sted. Den sidste på billedet er Peter Lybert, yderst til højre. Han var censor og stillede modigt sin båd til disposition for os.
Uanset at der ikke kræves særlige forudsætninger for at sejle i de grønlandske farvande og uanset at vi ikke til daglig har brug for at afsætte "gissede steder" og beregne "ankomsttidspunkter" og den slags, så giver det en vis tryghed at vide, hvad man skal gøre, hvis uheldet skulle være ude. Tager vi båden med til Danmark, stiller myndighederne der krav om, at man skal have bestået Duelighedsprøven for at vi må sejle i de danske farvande. Men det må vi så gerne nu.
Noget helt andet er, at vi nu kan leje en båd, hvis vi skulle få lyst til det. Jeg så i et sejlerblad, at mange lejer båd og sejler rundt mellem de Vestindiske øer - eneste krav til lejeren er, at vedkommende har et duelighedsbevis.
Måske skulle man overveje at tage derned på ferie.
Jeg tænker bare på, om det er godt med to kaptajner på det samme skib.
No comments:
Post a Comment