Wednesday, June 27, 2007

Hovedrengøring

Jeg sidder, næsten musealene, på kontoret, med P1 i øret og lytter til ”Ud med sproget”. Nu ved jeg hvorfor Jammerbugten hedder som den gør – det er fordi det tilbage i tiden var et jammerligt, farligt, sted at besejle.

Det er ferietid på skolen. Forstanderen sidder på sit kontor, der er en enkelt kontordame på kontoret og jeg er den eneste lærer, der ikke er på kursus eller ferie. Men rengøringsdamerne er på arbejde. Der bliver gjort hovedrent over hele huset. Det betyder, at vi på skift har været lidt hjemløse eftersom vores kontorer er blevet endevendt, men det er rigtig dejligt at få frisket op omkring sig. Det giver også anledning til at rydde op i skuffer og skabe og gennemse de dynger, der bliver akkumuleret i løbet af et skoleår, så nu sidder jeg altså her, ved et ryddet skrivebord og bøger på rækker i reolerne, og lytter til P1, næsten klar til at starte på min ferie.

Jeg skal lige hjem og pakke kuffert, jeg tager af sted i morgen tidlig. Christian har stadig travlt på fiskefabrikken så han kommer ikke til Danmark før den 13. juli.

Jeg glæder mig til at komme hjem og se Sørens nye lejlighed.

No comments: