Manddomsprøven

Vi er midt i konfirmationstiden.
Der er konfirmation i Kangaamiut, Maniitsoq kommunes største bygd, i dag.
Vejret er desværre ikke med konfirmanderne, det blæser med en styrke, der grænser til storm, hvilket i sig selv er galt nok for dem, der skal sejle derop i private både; men hvad værre er: det regner. Regnvejr er det værste, grønlændere ved, når der skal være fest, fordi regn ikke er godt for den grønlandske nationaldragt, f.eks. så egner støvlerne sig ikke til at holde vand ude. Her i byen huskes julen 2001 stadig som den jul, hvor det var umuligt at bære nationaldragt til gudstjenesten 1. juledag, netop på grund af regnvejr.

I forbindelse med at det er konfirmationstid kom jeg til at tænke på en oplevelse, vi havde i begyndelsen vi var heroppe. Nogen kender den sikkert godt, men I får den alligevel også her:

"MANDDOMSPRØVEN

St. Bededags aften kunne vi ikke falde i søvn. Da den første ”fredagsfilm” var færdig, omkring 23.30, følte vi ikke trang til at sove, så vi besluttede at snuppe den næste film også. Den var jo så selvsagt først færdig da klokken var over 1, men det var vi ikke blevet mere søvnige af. Problemet var, at det, efter vores opfattelse, var alt for lyst til at sove.

Så i stedet for at kæmpe med at falde i søvn besluttede vi at gå en tur. Som sagt var det jo nærmest dagslys, og vi skulle ikke nødvendigvis tidligt op næste morgen, fordi det var lørdag, så vi ville gå en tur gennem den nat-stille by ned til bådehavnen og nyde udsigten ud over havet.

Men … knap havde vi rundet det første sving før vi hørte en taxa nærme sig i rasende fart. Det fik os til at trække godt ud i vejsiden, for taxachaufføren kunne måske tro, at der ikke var fodgængere i byen på den tid af natten. Normalt er det faktisk fodgængere, der har ”forkørselsret” her i byen. Børn leger på gader og veje, og de fleste går over vejen uden at kikke sig for, i sikker forvisning om at de biler, der eventuelt måtte komme, holder tilbage. En følge, selvfølgelig, af at der ikke er så mange biler i byen. Nå, men lige idet taxaen passerede os bagfra var der nogen der skreg og råbte op, så jeg i hvert fald blev godt forskrækket. Gud ske lov var det ikke taxaen, der forulykkede, den var bare fuld af unge mennesker, der hang ud af vinduerne, og morede sig med at råbe efter sagesløse fodgængere som os. Deres alder og påklædning, hvide anorakker, sagde mig, at det højst sandsynligt var konfirmander. Der havde nemlig været konfirmation i byen, den første af 3, St. Bededag.

Nå, tænkte jeg, de er nok på vej hjem fra konfirmationsfest. Jeg havde hørt, at konfirmation bliver fejret med kaffemik om eftermiddagen, hvor folk kan gå rundt og besøge de familier, der har konfirmation, og spisning for den nærmeste familie om aftenen. Og så tænkte jeg, at konfirmanderne måske havde deres egne traditioner, når de officielle fester var overstået. Og at det så måtte være dem, konfirmanderne var på vej hjem fra. Men inden vi var kommet op af grøften efter forskrækkelsen kom taxaen tilbage, stadig i rasende fart, og stadig med de unge hængende ud af alle vinduer. Denne gang blev jeg ikke helt så forskrækket da de, igen lige idet de passerede os, satte i med at skrige og råbe.

For at gøre historien kort så var der først 2, senere 3 taxaer fyldt med unge mennesker, der kørte ræs gennem byens ellers nat-stille gader, jeg tror i over en halv time. Så vores fredelige gåtur endte med at vi måtte bevæge os rundt langs byens autoværn eller klippesider hele tiden opmærksom på, hvor taxaerne nu befandt sig i byen. Men vi fik indblik i, hvordan nogle af de unge her i byen får afløb for deres lyst til at udfordre skæbnen i sommersæsonen. Om vinteren kører de nemlig ræs på snescootere rundt i byens gader eller i fjeldet, hvor de enten kører om kap op og ned af fjeldsiderne eller udfordrer hinanden ved at afprøve, hvem der tør køre længst ud på de tilfrosne fjorde. Flere snescootere er endt på fjordbunden af den grund, siges der.

En herboende dansk politimand har senere fortalt os, at det med at taxaerne kører ræs med bilen fyldt med unge mennesker er en almindelig anerkendt tradition, som bliver praktiseret af konfirmander i forbindelse med konfirmationen. På samme måde som vi i Danmark bestiller selskabslokaler til konfirmation i god tid for at få de lokaler, vi går efter, så bestiller de unge her taxa til dette natteræs op til et helt år i forvejen. Det handler nemlig om at få den flotteste og den hurtigste taxa. Og eftersom politiet kun har tilkaldevagt, som politimanden sagde, så får denne tradition lov til at fortsætte uforstyrret, hvis der ikke er nogen, der direkte melder dem til politiet. Nå ja, kunne man sige, konfirmanderne her i byen har heller ikke muligheder for at tage andre steder hen og holde blå mandag. Med bus til Hamborg f.eks.

I øvrigt kendes traditionen også andre steder i Grønland. I Sisimiut, f.eks., har den været kendt i mange år, i samme form som her i byen, mens konfirmanderne ude i bygderne, hvor vejnettet ikke egner sig til formålet, har sejlet om kap i motorbåde i stedet for at køre om kap i taxaer (her i byen er der ca. 15 km asfaltvej). Og prisen for de natlige udskejelser: Jeg ved ikke, hvad den er for dette års konfirmander, men jeg har ladet mig fortælle, at en konfirmand for et par år siden gav 1.100 kr. for 5 timers natlig taxakørsel. Så havde han også bagsædet for sig selv.

I øvrigt så var det fuldmåne den aften. Den stod ude over havet, kun godt og vel fri af horisonten, kæmpestor, og orangefarvet på en måde der mindede om flammer fra et bål, og som kontrast til en klar blå havoverflade, som næsten ikke kunne skilles fra en lige så blå himmel.

Selvfølgelig lå det digitale kamera hjemme – på den anden side var farveoplevelsen så intens, at vi sent vil glemme det. Og en digital gengivelse ville alligevel heller ikke yde sceneriet den fulde retfærdighed.

Vi havde iøvrigt ingen problemer med at falde i søvn, da vi endelig kom i seng."