Sct. Hans

Mange danske traditioner er blevet overført til Grønland, men fejringen af Sankt Hans aften er ikke én af dem, ikke her i byen i hvert fald.

De år, vi har været her på denne aften, har vi, hvis vejret har tilladt det, grillet sammen med kolleger. I år havde vi ingen særlige planer, vi benyttede lørdagens fine sejlvejr til en tur ind i en fjord for at se efter sæler og torsk (fik et par torsk på krogen men så ingen sæler).

I år var der så nogle ihærdige danske børnefamilier, som påtog sig det ansvar at markere den danske midsommerfest på stranden neden for vores blok. Nu er det ikke lige til at finde egnet materiale til et bål og pinde til snobrød i et land, hvor træer, i hvert fald i det meste af landet, er en sjældenhed.

Hvad gør man så?

Jo, en kvik dansk politimand med kone og 2 små børn sørger selvfølgelig for at lave en aftale med den entreprenør, der bygger nyt plejehjem i byen, om at han gerne må tage det nødvendige antal paller til et passende bål. Så vi havde ingen kvaler med at se det værdifulde tørre træ futte af på rekordfart. Og pinde til snobrød. Man har vel fantasi, så en gardinstang af træ fra byggemarkedet var udset til at fungere som pilekvist.

Gardinstængerne overlevede denne Sct. Hans. Der kom for mange "andre" børn, tror jeg, så det var ligesom det private arrangement blev til et offentligt.

Det kan jo være, at det er fordi der ikke er så meget træ i Grønland, at Sct. Hans ikke rigtig har slået an heroppe. Det kan også være fordi grønlænderne fejrer nationaldag den 21. juni. Det er også mere en grønlandsk festdag.