Folkeskolen i Maniitsoq

Man kan måske sige, at overskriften lægger lidt op til, at der nu skal komme en generel udtalelse om folkeskolen her i byen - det gør der ikke.

Men jeg synes folkeskolen i Grønland i det hele taget fortjener lidt oprejsning. Og her skal jeg med det samme sige, at det kendskab jeg havde til denne institution indtil sidste søndag udelukkende stammede fra diverse medier, danske såvel som grønlandske. Og det kan man ikke sige, man bliver i godt humør af. Mangel på uddannede lærere.... - nej, problemerne vil jeg ikke gå i detaljer med her, de er uendelige, og jeg er sikker på I også har læst om dem i Danmark.

Men så var det, at folkeskolen her i byen kom til at mangle en censor i dansk til deres 11. klasser, 2 udvidede klasser og 1 almen klasse. Derfor troppede jeg op nede på Atuarfik Kilaaseeraq mandag morgen, MEGET spændt på at møde nogle levende folkeskoleelever, så jeg ved selvsyn kunne få et indtryk af, HVOR sløjt det i virkeligheden stod til - i hvert fald med danskkundskaberne.

Og altså.... jeg ved det udmærket godt.... jeg underviser i det... "HUSK NU" siger jeg til eleverne, "MEDIERNE INTERESSERER SIG OFTEST KUN FOR DE DÅRLIGE EKSEMPLER, DET GIVER DE BEDSTE HISTORIER".

Hvis du ikke allerede har gættet det, så kan jeg bare sige, at mine negative forventninger SELVFØLGELIG blev gjort til skamme. Heldigvis. Alle mødte til eksamen, velforberedte og veltalende, mange fik gode karakterer, enkelte fik dårlige, anderledes kan det ikke være. De 4 dage jeg var censor på folkeskolen var en sand fornøjelse, ikke mindst fordi jeg blev mindet om, hvad det er for et stof, fordomme består af. Og jeg har fået et rigtig godt eksempel, som jeg kan hive frem næste gang, jeg skal forklare hvad begrebet "fordomme" dækker over. Super... for at bruge et af Sørens udtryk.

Fredag havde jeg selv 3 elever til eksamen i historie, det gik også flot. Og sådan er det jo heldigvis: inden længe husker jeg kun deres flotte eksamensresultater, ikke alt det hverdags-bøvl jeg havde med at få dem op om morgenen, få dem til at læse lektier, forsømmelse o.s.v. o.s.v.

Jeg kan så måske undre mig lidt over, hvor de opvakte unge mennesker går hen, når de forlader skolesystemet - det kunne være dejligt, hvis vi også mødte dem som politikere, f.eks. Men måske er det dem, der flygter fra Grønland? Der er immervæk 17.000 grønlændere i Danmark, og - det ved jeg udmærket godt - de er ikke sociale tabere allesammen , selv om medierne gør deres til at nogen kunne tro det.